søndag den 22. december 2013

Julekort fra mangaplaneten

Japanske tegneserier bliver ikke nødvendigvis bedre af at være gamle, men det skader ikke - heller ikke lidt kritisk sans i omgangen med samme.

Tiltrækningskraften i Ōshiro Noburos gale streger sitrer for nærværende bloggers vedkommende elektrisk mellem det kuriøse og konkrete. I det mindste tre af hans værker er blevet genudgivet og to af dem endda i flotte bokssæt med det så populære ekstra materiale, som jo er typisk for genudgivelser.

Der er nok at gå i gang med, når det kommer til denne ledestjerne over Mangaplaneten.

Problemet er dog blogmediet, der, trods alle dets lyksaligheder, sætter visse begrænsninger så nærværende indlæg skal, på lige fod med de øvrige blogindlæg, opfattes som et lille men forhåbentligt inspirerende indspark, der giver lyst til at læse mere.

Jeg  har, som nissen om den varme julegrød, lusket omkring Yukai na Tekkōsho og Kasei Tanken, der af historiens vingesus blidt bæres videre til den næste generation af tegneserieglade læsere.
Begge kan  med fordel læses sammen, da de deler mange fællestræk. Genremæssigt trækker historierne  heavily på gods fra fantasy og science fiction, der ganske effektfuldt rammes ind af  virkelighedsnære situationer og dagligliv, hvilket er typiske træk i japansk manga og anime.

Rumrejsen til Mars, (min oversættelse af titlen), er den stærkeste udgivelse af de to. Jeg er ikke den rette til at analysere plot og handlingsforløb og den slags, men det er mit indtryk, at Noburo er en bedre tegner end fortæller og Rumrejsens kvaliteter bør tilskrives Asahi Tarō, som har forfattet historien, hvilke man aldrig bør glemme at nævne.
 

Kasei Tanken er bare er bedre en bedre fortælling end Yukai na Tekkōsho . I en kulturhistorisk sammenhæng  er sidstnævnte dog interessant, da handlingen afspejler tiden den er skrevet i. Kritiske stemmer vil givetvis -  og med rette kalde dele af værket for et lille hjul i Japans imperialistiske  propagandamaskine. 

Jeg er, endnu ikke, langt nok inde i historien om Noburo himself til at kunne sige noget konkret om hans holdninger til den politiske udvikling i 1930ernes Japan. Men, måske var han blot en mand af sin tid. Måske rystede han på hovedet over de hårde tider for ytringsfriheden og censuren, der også ramte tegneseriemediet, og gav magthaverne  i al deres skyklappede ignorance en luns kød til gengæld for at kunne udfolde sig i det mildt sag syrede univers, som er rammen om Yukai na Tekkōsho og som gør, at jeg kan blive ved med at læse værket med nysgerrig forundring.
 
 
  I ønskes en glædelig jul med masser af manga!
 


 
 
 
 
 
 





 

søndag den 10. november 2013

ナカムラ マンガ ライブラリー

Interesserer man sig for det japanske tegneserieunivers i mellemkrigstid, og hvem, hånden på hjertet, gør ikke det, så må Nakamura Manga Libary være den sti, den ihærdigt søgende mangapilgrim skal betræde.

Nakamura Shoten, som vi her på bloggen har stiftet bekendtskab med, var i 1930erne et forlag med en lang historie,der går helt tilbage til Meiji perioden. I 1933 påbegyndte man imidlertid en lang og flot udgivelsesrække under navnet Nakamura Manga Libary. Som titlen antyder, så handlede det om tegneserier, det der trykte medie, som jo var så populært blandt børn og unge på den tid.  
Nakamura Manga Libary serien tæller 65 titler, der blev kickstartet med Ōshiro Noburo i 1933 og afrundet i 1938 af Shaka Bontarō, hvor begge tegnere var stærkt præsenteret med adskillige udgivelser. Standarden var tilsyneladende høj med 160 sider og tofarvet tryk. Undervejs skiftede de to farver til fire, omslaget var lavet af stof og pakket i en boks lavet af karton. Nakamura Shoten havde altså stil, hvilket ikke kan undre mangalæsere og fans af japanske tegneserie i 2013.

I 1937 udbrød der imidlertid krig mellem Japan og Kina - en konflikt, der havde været undervejs i nogle år. Krigen kastede skygger, som krig og ufred jo altid gør, hvilket også påvirkede manga - og tegneseriemiljøet. Antallet af mangaudgivelser blev reduceret. Dertil kom at både tegnere og udgivere blev pålagt restriktioner og fik udstukket retningslinjer for indholdet i de respektive værker. De nye tider påvirkede også Nakamura Shotens udgivelsesaktiviteter, der ligeledes oplevede begrænset råderum. 

Det til trods, var der gode ting på vej til tidens mangafans! 

mandag den 21. oktober 2013

Løvfald på Mangaplaneten

Bladene falder på Mangaplaneten og når Vejrguderne ikke inviterer til gåture ved havet, så kan man passende rykke indendørs til sin glæde ved japanske tegneserier.

Her på bloggen handler det jo om japanske tegneserier, som typisk er søgt efter - og fundet i japanske tegneseriebutikker eller sendt med bud fra Japan.

Men derfor vil nærværende blogger nu gerne følge lidt med i hvad der bliver oversat og/eller udgivet i Danmark. Så er det jo godt, at man har  tegneseriehjemmesiden Nummer 9, der ofte har japanske tegneserier på programmet.

Det seneste år  har der været fokus på Jirō Taneguchi, hvis værker bliver udgivet på Forlaget Fahrenheit. Udover anmeldelser leverer Nummer 9 et interview med The man ham selv og sågar et interview, hvor Erik Barkman taler med Mette Holm, der varetager oversættelsen af Taneguchi og dermed bidrager til, at  flere fans kan få glæde af den gode japaner.

Nummer 9 rummer ligeledes spændende anmeldelser, der fremhæver og understreger, hvor stort og mangfoldigt det japanske tegneserieunivers er i al sin udstrækning.

Jeppe Mϋlich fortæller om Dekadencens Ø,der tilsyneladende er baseret på en roman af gyserforfatteren Edogawa Rampo og tegnet af Suehiro Maruo. Sidstnævnte er nok bedst kendt for værket Ultragash - Inferno, som er en bizar rejse i et mørkt og absolut afstumpet univers. Jeres mangablogger er ikke så begejstret for Suehiro Maruo, men det er en anden historie.

Felix  Kϋhn Paulsen er tegneserieblogster, og så anmelder han her for Nummer 9. Den 26.7.13 kunne man således læse om Taiyo Matsumotos Sunny, som er det første bind i en serie, der tager udgangspunkt i børnenes verden. Gad vide om Rainbow af Abe og Kakizaki kunne være noget for Felix og fans af Matsumoto?


Jeg runder af med en anmeldelse skrevet Mårdøn Smet. Det drejer sig om Saturn Apartments af Hisae Iwaoka, der med sin blanding af Science Fiction og hverdagsdrama lyder som noget, der også skal læses på Mangaplaneten.

God jagt og læselyst!

 

 






 

 

søndag den 8. september 2013

Om at skyde til måls efter månen

Efteråret er kommet til Mangaplaneten, og det kickstarter vi med et digt af alle tiders Benny Andersen, som skriver:

"Sæt jer tydelige spor.
Det skal kunne ses at I har været her.
 
 Vi skød med slangebøsse engang.
De store drenge skød efter tomme flasker.
Hvor er de flaskeskår i dag?
 
 Jeg skød til måls efter månen.
Mærkerne ses tydeligt den dag i dag."

En anden, der også sigtede højt og satte tydelige spor i himmelrummet var japaneren Noboru Ōshiro, som tegnede og skrev Fantasy - og Science Fiction manga, og det er efterhånden ved at være længe siden.
Noboru Ōshiro blev født i 1905 i Tokyo. I 1932 fik han sin debut med udgivelsen Manga Chinpon på et forlag i Osaka, men som Rokurō Kurimoto, der er hans rigtige navn. Det var imidlertid mødet med  udgiverforetagendet Nakamura Shoten i Tokyo, at der, med et moderne udtryk, blev sat turbo på karrieren. Ōshiro indledte i 1933 et samarbejde med Nakamura Shoten om albummet Yukai na Tankentai. Værket blev den første udgivelse i en forholdsvis lang serie, som Nakamura Shoten lancerede under navnet Nakamura Manga Libary, og som er lidt af et stykke pionerarbejde indenfor den såkaldte story-manga genre. Samarbejdet mellem Ōshiro og Nakamura Shoten må have været godt, for kigger man i bagkataloget, så er han stærkt repræsenteret og det er jo også Nakamura Shoten, der udgav Kasei Tanken, som blev en lysende stjerne i det japanske Sci-Fi  mangaunivers.

Vi skal i løbet af efteråret snakke mere om Noburo Ōshiros værker og lægger ud med Yukai na Tekkōsho efterfulgt af Kasei Tanken. Undervejs tager vi også den kulturhistoriske temperatur på Japan i den samtid, hvor Ōshiro og Nakamura Shoten havde deres storhedstid.




 



 



 

 





 

 
 

 

tirsdag den 20. august 2013

Manga ga kataru sensō

"Sommeren er forbi nu & den nærmest fløj afsted", synger C.V. Jørgensen i Sæsonen er slut, og det kan der snart være noget om. I modsætning til C.V. behøver vi ikke dog at stå tomhændet tilbage, som han også skriver i selvsamme sang.

Her er der godt at have det japanske dagblad Asahi Shimbun ved hånden, som altid er et besøg værd, når det kommer til nyheder om japanske tegneserier. Just fornyligt kunne man læse om  antologien Manga ga kataru sensō med blandt andre så prominente navne som Chiba Tetsuya og Mizuki Shigeru.

Udgivelsen kommer i to bind og har krigen som tema og handler  både om soldaterne på  slagmarken og livet på hjemmefronten, hvilket jo nok er en indgangsvinkel, der skulle  kunne kaste gode historier af sig.

Jeres mangablogger har sat antologien på ønskelisten. Og I ønskes en god sensommer!

søndag den 23. juni 2013

Fire walk with me!

Der er midsommer på Mangaplaneten, og vi  brænder hverken hekse af eller holder trolde og ånder fra livet, nej vi rækker hånden ud og omfavner dem.

 Men vi brænder for japanske tegneserier og 2013 har hidtil været et forrygende og travlt år. Det er derfor blevet tid til en pause, hvor vi går sommeren i møde med masser af mangalæsning og nedslag i den japanske tegneseriekultur.

Alle tiders manga vil derfor ønske alle en god sommer, og vi ses forhåbentligt senere på året.


søndag den 19. maj 2013

Nye sider af Osamu Tezuka


De vejrbidte opdagelsesrejsende på tegneseriehistoriens uendelige hav måtte sent fredag aften sande, at de populærkulturelle søkort måske skal revideres.


For nu at udtrykke mig lidt mere forbandet straight, så er der, ifølge den japanske avis Asahi Shinbun, blevet fundet upubliceret materiale fra Osamu Tezukas magiske univers. Konkret drejer det sig om 9 sider fra 4 af mesterens værker, her i blandt Metropolis og Ybijin fra 1949, hvor førstnævnte er et af Tezukas tidlige mesterværker. Han valgte tilsyneladende at kassere de omtalte sider og udskifte dem med et bedre materiale.
Det er en anden mastodont i den japanske tegneserieverden, Reiji Matsumoto, som har været budbringer for mangaguden. Matsumoto er nok især kendt for sit arbejde indenfor SciFi genren og berømt for sit engagement i serien Uchū Senkan Yamato .Han er Tezuka samler, og angiveligt skulle de nye sider af Osamu Tezuka være kommet for en dag, da den nu aldrende mangategner ordnede sin samling.

Matsumoto fortæller, at han oprindeligt købte de upublicerede sider i en antikvarisk boghandler og forstår i øvrigt ikke, hvorfor den unge Tezuka lod være med at bruge materialet, da siderne, i Matsumotos optik, er fantastiske.

En historie som ovenstående er altid spændende og kan bidrage til at give et indblik i arbejdsprocessen og i overvejelserne, der fører til det færdige produkt hos den pågældende tegner.

 

 

 

onsdag den 1. maj 2013

Dōjinshi mangategnere i alle lande, foren jer!

På mangaplanten er det  faktisk Japanflippernes internationale mangadag hver eneste dag, og du er også inviteret indenfor, når du læser dette.

Siden sidst er det blevet tid for den såkaldte International Manga Award, som er en konkurrence, der på 7. år henvender sig til mangategnere udenfor Japan.
Ifølge den officielle indbydelse er det selveste den japanske udenrigsminister som står i spidsen for International Manga Award, hvis fineste formål er at hjælpe mangategnere til positivt at bidrage til den international mangakultur. Endvidere vil konkurrencen slå et slag for talentudvikling indenfor mangamediet, hvilket jo klart kan skabe muligheder for internationale mangategnere.

Alle tiders manga er ikke dedikeret til undergrundsmanga, om end vi her på planeten har et godt øje til genren og er meget glade for den uafhængige mangakultur. Ej heller kan det siges, at jeres blogger har noget imod X-faktor og talentkonkurrencer, faktisk er han mest ligeglad og jævnt uinteresseret i den side af mangakulturen.

Anerkendelse, berømmelse om man vil, bør vel bare være biproduktet af talent og ærlig stræben efter at ville noget med sin skarpe pen og gode historier. Den slags har de allerbedste betingelser, hvor der er kunstnerisk frihed, lighed og solidaritet, er vi overbevidste om her på planeten. Vi tror på, at der skal satses mere på samarbejde, udvikling og de vilde ideers gale streger i fri stil end på konkurrencer, guldmedaljer og mondænitet.
Sådanne håndtegn vil Alle tiders manga gerne kaste til de glade og talentfulde amatører, der netop gør det!

søndag den 7. april 2013

I´m your fan!


Jeres mangablogger vågnede efter påske op til en spændende artikel i Dagbladet Information, og den fortjener et par ord med på vejen.
 Artiklen handler om fanfiktion, som enhver, der læser dōjinshi manga, nok næsten må være bekendt med allerede. Anledningen er ikke desto mindre bogen Fanfiktion og fankultur skrevet af Anne Petersen, der er fantropolog.

Som titlen antyder, så handler værket (tilsyneladende) om kulturen omkring fanbaseret fiktion, der jo er den særlige subgenre, hvor passionerede amatører griber allerede eksisterende universer og på den baggrund digter videre og skriver deres egne historier.

Rasmus Elmelund, artiklens forfatter, indleder da også med et par overvejelser ,der fint kendetegner fanfiktionens sprælske univers. Hvad ville der mon ikke ske, hvis Jack Sparrow fra Pirates of The Caribbian Sea, besluttede  sig for at kapre og udplyndre Titanic? Eller, hvorfor ikke skrive videre på Star Wars bøgerne?

Faste læsere af nærværende blog vil vide, at dōjinshi manga miljøet i årevis også har tumlet med disse og lignende overvejelser. I subgenren parodii manga er det nemlig typisk den populærkulturelle mainstream, f.eks. Ringenes Herre, Harry Potter eller det amerikanske superhelte univers, der udsættes for en både skarpt fræk og satirisk gakket pen.
På Mangaplaneten venter vi lidt, men dog i spænding, med at læse bogen, der er nemlig et Tezuka storværk + et par Harry Potter dōjinshi på programmet i den kommende tid.

søndag den 31. marts 2013

3 x Adolf


På Mangaplaneten holder vi påskeferie, men så er det jo godt, at man også kan læse om manga andre steder. På Politikens hjemmeside kan man f.eks læse en god anmeldelse skrevet af Kim Skotte, som har læst Osamu Tezuka.

 Det drejer sig om den engelske oversættelse af "Adorufu ni tsugu". Det er en ordenlig kleppert, som  fylder 1250 sider fordelt på to bind til en samlet pris på kr. 400, så der er jo noget at gå i gang med der.

Jeres mangablogger har selv den japanske version stående på reolen og glæder sig til at gå i krig med et storværk, hvor Tezuka, med Kim Skottes ord, "raser mod nazismen". Osamu Tezuka holdt også vedholdende fast i humanistiske grundværdier og vilkår, hvilket løber som en rød tråd gennem hans samlede livsværk.

lørdag den 16. marts 2013

Storm over Mangaplaneten!

Den stjernekikkert, som jeres mangablogger bruger i studiet af det japanske tegneserieunivers, er uden tvivl vendt bagud i tid og rum. Men af og til så rettes blikket også fremad, for i forventningens glæde (og med Poul Henningsens ord i tankerne) at møde, hvad der venter os.

Storm P. Museet, som ligger i København  på Sjælland,åbner i maj måned op for udstillingen Osamu Tezuka – Mangaen mester, der ifølge museets pressemeddelelse " visualiserer Tezukas magiske univers”.
Museets gæster vil ” kunne opleve filmforevisninger, workshops, foredrag og events, der forbinder og sammenknytter Tezukas værker med japansk og europæisk kulturhistorie og tegneserietradition.”

Endvidere vil man kunne opleve originale tegninger udvalgt fra den enorme produktion, som Tezuka efterlod. Dette lyder simpelthen for godt til at være sandt og yours truely, han vil se det, før han tror det.
En sådan udstilling kan man således kun glæde sig til. Samtidigt håber vi her på planeten, at det lys som skinner på den berømte japaner også vil lede den søgende på sporet af de japanske tegneserietegnere, der gav faklen videre til Tezuka.

 




fredag den 22. februar 2013

Alle tiders RoboCat!

På mangaplaneten slår vi ikke katten eller andre ting af tønden. Vi slår derimod et slag for alle tiders japanske robotkat, og det er Doraemon.

Omdrejningspunktet i Doraemon er det venskabelige forhold mellem drengen Nobita Nobi og så naturligvis den blå robotkat Doraemon.

Doraemon kommer oprindeligt fra det 22. århundrede. Faktisk er det Nobitas tipoldebarn Sewashi Nobi, der sender robotkatten tilbage i tiden for at hjælpe drengen, der ikke har det helt nemt. Nobita er, socialt set, lidt utilpasset. Han bliver drillet og taber altid i slagsmål. Han er doven og prøver at springe over hvor gærdet er lavest. Han har også problemer i skolen, men til gengæld er han så dårlig til sport.
Med til beskrivelsen af Nobita hører, at han også kan være både hjælpsom, opfindsom - og modig når det gælder. Med andre ord, så besidder Nobita typiske karaktertræk og menneskelige egenskaber, som de fleste nok kan nikke genkendende til, og derfor kan identificere sig med.

Robotkatten har også en historie, der heller ikke er lutter solstråle, og det er samtidigt fortællingen om hans udseende. Oprindelig havde Doraemon ører, som katte jo har, men en robotmus kom for skade til at spise dem, hvilket har udstyret vores blå ven med et særdeles anstrengt forhold til mus.
Doraemons mission er altså at støtte Nobita når det gælder, og her kan der være tale om alle mulige og umulige situationer. Den både venlige og intelligente kat har til det formål  et uudtømmeligt arsenal af  futuristiske hjælpemidler, som han trækker op af den kænguruagtige lomme, der er monteret forrest på maven. Det er især disse gakkede gadgets der former historien, og medvirker til at Doraemonfans hver gang glæder sig til en nyt besøg i robotkattens og Nobitas herligt fjollede univers.

Doraemons far hedder Fujiko F Fujio eller Hiroshi Fujimoto, som er hans borgerlige navn. Fujimoto er fra 1933 og dannede meget tidligt et arbejdsfællesskab med skolekammeraten Motou Abiko. Deres ankomst til mangaplaneten var perfekt timet, fordi Osamu Tezuka, som de begge nærede stor beundring for, var nemlig  på vej frem med stormskridt, og hans værk såvel som hans inspiration for tegneserietegnere, der var unge i 50erne, kan naturligvis ikke fremhæves nok.
Fujimoto lagde pennen for good i 1996 og oplevede således ikke, at Doraemon i 2008 blev udnævnt til anime ambassadør for Japan. Ej heller, at man i 2011 rejste en statue i form af et Fujiko F  Fujio museum i Kawasaki. Ærestitler og statuer bør man naturligvis respektere, men, som med nytårsfyrværkeri og rådne æg, altid omgås med største agtpågivenhed, og Fujimoto og Doraemon kan klare sig uden.

 

 



 
 

mandag den 4. februar 2013

Bat moon rising

Det var en varm og fugtig sommerdag i 2007. Og det var i Osaka nærmere bestemt i den hektiske bydel Namba, at batlyset pludselig gled henover en ellers blå himmel. Jeg havde brugt et par timer i den lokale Mandarake og på vejen tilbage til stationen, kiggede jeg tilfældigvis ind i en boghandel, der handlede med brugte bøger. I butikkens kælderetage, stod der et par meter tegneserier, som ikke ville få den store opmærksomhed, men netop albummet, på hvis ryg der med marmorhvide versaler stod  skrevet BATMAN, skilte sig eklatant ud.

 Kia Asamiya står bag Batman: Child of Dreams vol.1, og her i 2013 er det en erfaren tegneserieskaber, som er godt bekendt med det amerikanske superhelte - og fantasy univers. Asamiya har nemlig også arbejdet på Uncanny X - men og tegnet mangaversionen af Star Wars: The phantom menance.
 
Child of dreams har to begyndelser. Vi lægger ud i Japan nærmere bestemt i den internationale lufthavn Narita, hvor TV -reporteren  Yuuko Yagi, sammen med et kamerahold, gør klar til at rejse til Gotham City. Med i bagagen har den unge kvinde et ønske om at få et interview med selveste Batman. Allerede her fornemmer man at noget helt galt er på færde. Man kommunikerer ikke, men skændes og vredes i stedet for. Sceneskift.
Med ryggen mod publikum står nattens ridder og betragter Gotham City, hvis skyskrabere rejser sig tavse og hemmelighedsfulde som gravmonumenter, som et dystert sindbillede på flagermusmandens indre mørke. Det mørke han jager skyggerne i byen med.
 
Det japanske TV - hold har ikke været længe i Gotham, før helvedet bryder løs. Two Face, der engang hed Harvey Dent, har taget gidsler og godt igang med at tage liv eller give liv, afhængigt af hvilken side af mønten der rammer jorden. Heldigvis dukker Batman op og afslutter gidseltagningen, hvilket samtidigt skaber en åbning for den kvindelige reporters ønske om at komme i kontakt med nattens ridder.
 
I Child of dreams er alting, som det plejer at være,forstået således, at Batmans ærkefjender på skift står klar i kulissen med hver deres galoperende galskab i ærmet. Men under overfladen er der et eller andet som ikke rigtigt stemmer, der er noget bag facaden, som ikke er hvad det udgiver sig for. Dette ser Batman klart og en god historie kan langsomt tage sin begyndelse.
 
Kia Asamiya fokuserer i sin fremstilling af den ikoniske superhelt på den maskerede detektiv, der reflekterer over de  sælsomme hændelser, som gradvist rulles op i løbet af historien. Bruce Wayne spiller også en større rolle i historiens opbygning, og Asamiya viser på forunderligste vis, at bag masken og myten om Batman, finder man et menneske. 

Hos Asamiya møder vi altså en Batmanfigur, der afviger fra den populære afstumpede hævner, der kun har voldsudøvelsen tilbage som eneste reaktion på komplicerede problemstillinger.  Batman har her med andre ord en større forbundsfælle i  kommisær Gordon end i Jokeren, og det gør første del af historien til en nuanceret og god læseoplevelse.

 
バットマン!