søndag den 24. april 2022

Gore Wars


“…og nu, da natten var faldet på, var graven rede til at modtage sin beboer, og alle forberedelserne til begravelsen var gjort.”

- Edgar Allen Poe: Berenice, Sælsomme fortællinger


Her på  Mangaplanetens bibliotek har vi gået og sukket efter en ordentlig  zombiepandemi, og nu, nu sker der omsider noget. Invasionen startede ved indgangen til bloggens andet årti og det med Crueler than Dead, skrevet og tegnet af henholdsvis Tsukasa Saimura og Kozo Takahashi. Saimura vil af horrorglade manga-læsere nok også være kendt for Tokyo Undead. 

Men Crueler Than Dead består af to bøger, hvoraf jeg netop er færdig med den første del. Historiens geografiske ramme er Japans hovedstad. Jeg har læst et sted, at Tokyo er den storby, der flest gange er blevet jævnet med jorden, og det skal her så absolut understreges, at vi taler om en populærkulturel destruktion på film, i bøger og så selvfølgelig også tegneseriens fortællerunivers. I Crueler Than Dead er Tokyo ikke som sådan ved at blive fjernet fra jordens overflade, nej snarere er byen et symbol på et samfund, der lige om lidt kollapser. Og det er ikke blot fordi en altødelæggende virus, manifesteret i bevidstløse dræbermaskiner, der engang var levende  mennesker, spreder kaos overalt. Nej. Den virkelige trussel skal søges blandt de levende levende, der i det øjeblik, hvor samfundsstrukturen styrter i grus, og vandmasserne lukker flugtvejene i autoriteternes maskinrum, bliver sig selv nærmest! Det øjeblik hvor menneskets handlekraft bliver reduceret til blot og bar overlevelse, da skrider alle værdier, og respekten for livets værdighed bliver det første, man sender ud til de altødelæggende søvngængere der vedholdende banker på døren til bunkeren. Men det er også i katastrofens labyrintiske klaustrofobi at ulige bånd bliver knyttet og på mærkeligste vis ligger der i det fælles ønske om overlevelse overskuddet til at række voldsmanden hånden, så man sammen kan finde en vej ud.

Fik jeg sagt, hvad Crueler Than Dead handler om? Den unge pige, Maki Akagi vågner op i et  nedsmeltet laboratorium, hvor en døende soldat fortæller hende, at hun har fungeret som forsøgsperson i eksperiment med en vaccine, der kan kurere den virus, som gør mennesker til zombier. Hvem kan rumme en sådan viden om sig selv, og  hvordan fanden kommer man som læser videre derfra?








mandag den 11. april 2022

Fujiko A Fujio

  Giv mig et F!

  Giv mig et A!

  Giv mig et F!

  Hvad sir’ det?

  Fujiko A Fujio!


Alle tiders japanske tegneserieskaber, Fujiko A Fujio, er gået bort d. 7.april 2022. Han blev 88 år gammel, og hans skaberværk står lyslevende tilbage.

🖤










søndag den 16. januar 2022

10 år på Mangaplaneten!


Kære læsere

Det er en lidt speciel dag. For 10 år siden, d. 16.1.12, transmitterede jeg nemlig for allerførste gang fra Mangaplaneten! For at markere dagen havde jeg egentlig overvejet at skrive en længere tale til Manga Nationen, hvor jeg ville reflektere over den forgangne tid på bloggen, men ved I hvad, jeg gik væk fra ideen igen. Tiden er nemlig bedre brugt på at læse en japansk tegneserie over en kop kaffe eller lignende. Også for jer, der læser med nu.

Men så alligevel da. Ganske kort. Jeg kan tydeligt huske, at jeg skrev den første post og det store øjeblik, hvor jeg skød bloggen igang. Bloggens formål har ændret sig over tid, antallet af skriverier har været svingende, det samme har kvaliteten af indholdet, synes jeg. Alt dette afspejler blot, at der også er et andet liv i galaksen rundt om Mangaplaneten, der, uanset, har vedblevet med  at dreje rundt om sig selv, i sit eget tempo.

Jeg har ingen andre planer med Alle tiders manga, end at fortsætte med at skrive om livet på Mangaplaneten, og det har i de sidste 3 - 4 år villet sige, at jeg skriver om mine læseoplevelser. Det synes jeg er verdens bedste plan, og I skal være hjertlige velkomne til fortsat at hænge på eller starte nu.

Fortsat god januar til Jer alle med masser af alle tiders manga!

🖤🔥✊