Nærværende blog handler om japanske tegneserier, det ved enhver som kigger forbi, når et nyt indlæg bliver postet. Alle tiders manga anmelder dog ikke tegneserier, så læser man med, er det sikkert livets gang på Mangaplaneten, som man synes, det er sjovt at følge med i. Jeg skriver ikke om alt, hvad jeg læser i løbet af året, og jeg er heller ikke styret af, om det har været en god læseoplevelse. Det er det dog næsten altid, da jeg har en nogenlunde klar ide om, hvad jeg ønsker at have stående på hylderne i mangabiblioteket.
Men af og til må man sande, at man ikke kan vinde hver gang.
Uzumaki og Gyo
Sidste år forærede jeg mig selv den meget flotte hardcoverudgave af Itos Uzumaki, og det var med store forventninger, at jeg gav mig i kast med dette solide værk. Uzumaki er en horrorstory, der foregår i en lille japansk by, beliggende et sted ved kysten i det langstrakte ørige. Jeg har endnu ikke forladt det triste og glædesløse univers, som er rammen om fortællingen om et samfund, der hjemsøges af spirallignende mønstre. Med andre ord er jeg ikke færdig med at læse de over 600 sider endnu.
Men jeg synes at Uzumaki er en ujævn fornøjelse, hvilket måske kan skyldes at den samlede, flot indbundne, udgave, i min bog, inviterer til en lang sammenhængende historie med et fremadskridende handlingsforløb. De enkelte kapitler, som jeg har læst so far, er da også i en eller anden forstand knyttet sammen, men hvor er (og undskyld mig) den blodrøde tråd, der skal guide os igennem? Måske er det netop en del af Itos strategi at skabe uro og suspense ved at bringe jeres læser ud af balance og holde ham hen i uvished, men i så fald er dette greb mere et irritationsmoment end et positivt bidrag til uhyggen.
Når Ito er bedst i Uzumaki, er han så til gengæld også suveræn. Pennen er en issyl der, når den rammer rigtigt, sidder lige synet på nærværende blogger. Og måske er det sådan, at man skal læse værket ved simpelthen at vælge de bedste kapitler ud og lade dem være små historier, der udspiller sig i det bizart usammenhængende univers, som Uzumaki repræsenterer.
Jeg har efterfølgende købt Gyo af Ito, og måske denne gang kan læseoplevelsen, med Søren Ulrik Thomsens ord i erindringen, spare et helt livs rædsel op til en lykkelig dag.
