En uhyggelig afslutning på et skrækkeligt år

 Kære læsere!

Tunge malmklokker ringer for 2020 og sandet i årets timeglas løber ligeledes ud. Men inden da skal I selvfølgelig have en lille hilsen fra Mangaplaneten.

I oktober måned introducerede jeg alletiders mangategner og H.P. Lovecraft - fortolker, Gou Tanabe.I mellemtiden landede der yderliger to værker i postkassen, nemlig The Colour Out of Space  og selvfølgelig The Call of Cthulhu. To hjørnesten i den amerikanske forfatters kosmiske horrorunivers.De skuffer på ingen måde,og det må de egentlig heller ikke. Enhver fortolkning af  klassiske værker kræver en sikker hånd, integritet og indsigt i stoffet.

Udgivelserne er som konkrete produkter også af høj kvalitet og en fryd for øjet. Alt er gennemsyret af uhygge og dårlig stemning.

Jeg håber igen, at både mangaflippere, tegneserieentusiaster og H.P. Lovecraftere vil kunne finde et fælles mødested hos Tanabe og hans vision  - og version af Lovecrafts uendelige mørke.

Jeg vil ønske god læselyst og et godt, nyt år.

( Bliver det for patetisk, hvis jeg tilføjer: vi får brug for det).

The Doom That Came To Japan

Ved siden af interessen for japanske tegneserier banker der også et 🖤for horror hos bestyreren af nærværende blog. Det er ikke så tydeligt, når man læser bloggen, og det er lidt en skam, for Japan har nemlig uhyggeligt meget at byde på. Jeg tænker her på Kazuo Umezu, Kengo Hanazawa og Eji Outsuka, for blot at nævne nogle stykker.

Og så er der jo også Gou Tanabe, som ingen mangalæser bør leve eller dø (muhahahaaarg) uden først at have stiftet bekendtskab med. Det var i en sen nattetime ved en tilfældig søgning på den amerikanske horrorforfatter H.P. Lovecraft, at hans navn dukkede op på den flimrende skærm. Og det var da lidt af en opdagelse. En japansk tegneserieskaber, der har fortolket og tegnet op til flere af Lovecrafts kendeste værker. Han skal inkluderes i hylderne på Mangaplanetens bibliotek, tænkte jeg straks.

Solen stod op, mosekonen bryggede og jagten på Tanabe kunne tage sin begyndelse. Første skridt var at undersøge, hvad der umiddelbart var tilgængeligt. At the Mountains of Madness stemplede ind som den første. Godt nok. Den starter vi med.

Jeg måtte forbi to danske tegneserierbutikker, der ligger i hver sin geografiske retning for at få kløerne i At The Mountains of Madness. Den strækker sig nemlig her over to volumer. En måned senere landede der en udgivelse mere på mit bord. Det drejer sig om en lille novellesamling med titlen H.P.Lovecraft’s The Hound and Other Stories. Henover sommeren fik jeg læst begge og genlæst At The Mountains of Madness, som jeg finder meget vellykket.

Men hvem er han så? I den første håndskrevne kladde til denne post skrev jeg, for at skabe lidt stemning, følgende: 

“Tanabe er den kosmiske horrors sorte flamme, der brænder de fortabte sjæle op indefra. Det Lovecraftiske univers skildres af ham i en sortmørk gråsprængt streg. Stemning er gennemsyret knuget, som hos den der i venter i natten, ikke på døden eller på det uundgåelige, men på det uforståelige. Rædslen fra det kosmiske sorte dyb.Det altopslugende mørke i det kolde Stjernehavs mørke labyrinter.”

Men det blev både alt for meget og for lidt på en og samme tid. Så altså: Gou Tanabe er, skåret ind til benet, en fremragende tegner og fortolker af H.P. Lovecraft og dennes kosmiske horrorunivers, som både mangaflippere og H.P. Lovecraftere bør stifte bekendtskab med. 

Her på planeten, er vi slet ikke færdige med ham endnu. Godnat, sov og drøm.

 

Tilføj billedtekst

Vibrerende atomer # 1

Tetsuwan Atomu, Mighty Atom eller Astro Boy, som han kom til at hedde på engelsk må  ubetinget være den japanske tegneserieskaber  Osamu Tezukas allerstørste succes. Siden begyndelsen, tilbage i 1950erne, har robotten næsten  været symbol på manga som genre og varemærke for Tezuka hamselv, naturligvis.

Grundfortællingen om den lille charmerende robotdreng, androiden, med de store tillidsvækkende øjne og den dynamiske fremtoning er ikke en godnathistorie for børn ej heller deres forældre, men nu skal jeg alligevel fortælle hvorfor. 

Vi skal tilbage til i fremtiden, nærmere bestemt 2003. Her møder vi Umataro Tenma - Dr. Tenma en autoritet indenfor robotteknologien og  leder af  Ministeriet for videnskab i Japan. Privat er han gift og har en lille søn, Tobio. En dag banker tragedien på døren, da Tobio bliver involveret i et særdeles voldsomt beskrevet trafikuheld, hvor han dør på stedet.

Katastrofen er total - forældre  der mister et barn og så til noget så banalt som et trafikuheld. Lynet slår imidlertid ned for anden gang, men denne gang rammer det den sønderknuste far. Han vil skabe en  robot, en dreng, skabt i billedet af den  nu afdøde Tobio. Og fordi Dr. Tenma i kraft af sin position  har adgang til midler og resurser, skrider han omgående fra tanke til handling.

Robotten blive, som et teknologisk skabelsesværk, en ubetinget succes, og da den via en computer bliver vakt til live mødes den af Dr. Tenmas altomfavnende og ubetingede kærlighed. Omgående går han i gang med, ihærdigt, at træne robotten, maskinen, til en tilværelse som menneske. I lang tid synes dette at ville lykkes.Men Dr. Tenma har mistet mere end sin søn til trafikulykken. Han har også mistet forstanden.

Med tiden går det op for ham, at robotten, androiden Tobio, aldrig nogen sinde vil udvikle sig som et fysisk væsen af kød og blod. Han indser at den aldrig vil blive andet et end et fastfrossent øjebliksbillede. Han forstår pludselig at han med skabelsen af Tobio har bygget et  højteknologisk fængsel hvor videnskabsmandens bristede drømme og knusende sorg over tabet af sønnen for altid vil være indespærret.

I menneskebarnet Tobios tragiske død og androiden Tobios tilblivelse skabes der en både smuk og barsk fortælling om mennesket, som det bevidste dyr, der ved at livet slutter en dag, men bare ikke, hvornår det sker. Og med Tezukas beskrivelse af både teknologiens  og livets begrænsning tilbydes læseren  en indsigt i, hvad der gør os til mennesker. Vi fødes, vokser og udvikler os. Vi formes af tiden - og med tiden, både fysisk og mentalt.Vi ældes og forfalder indtil den dag, hvor vi igen står ved eksistensens grænse. Den grænse som vi for anden gang og sidste gang skal krydse, dog godt nok et andet sted, end da vi kom.Til livet.

Er der mon liv i rummet?

Godt nytår!

Den 16. januar er en særlig dag på Mangaplaneten. Mandag d. 16. januar 2012  skrev jeg nemlig  den allerførste blogpost til Alle tiders manga.  Det var en længeønsket rumrejse, der endelig skulle tage sin begyndelse. Jeg ville selvfølgelig først og fremmest skrive om japanske tegneserier, men den bagvedliggende ide var også at skrive om japansk kultur, som den nu kunne eller måtte blive udtrykt i tegneseriemediet.

Formålet med bloggen har ændret sig. Min primære interesse er blevet den at skrive om de japanske tegneserier, jeg faktisk ikke bare læser, men læser i og vender tilbage til for at opdage at, enten har jeg eller fortællingen forandret sig og blevet en anden efter det første møde.

Jeg holder i den forbindelse  meget af tidsrejser og kompasnålen peger ofte mod fortiden. Det skyldes ikke at alting var bedre i gamle dage (" jo det gør så.....”😈) eller fordi der ikke produceres gode tegneserier i skrivende stund. Mange af mine helte havde bare deres øjeblik i en anden tid. Og deres værker har vist sig at være særdeles langtidsholdbare.

I det forgange år har jeg overvejet om nærværende blog skulle være et sted til at anmelde japanske tegneserier, men da anmelderi er en hård branche og et svært arbejde, er jeg gået væk fra den ide igen.Der er forresten også allerede anmeldere nok, så jeg fortsætter med at skrive på begejstringen og ikke bedømmelsen.

Men altså.Mangaplaneten har længe ubemærket drejet rundt om sig selv. I det meste af  2018 og 2019 var der meget stille, og det var et bevidst valg fra min side. I mellemtiden er der også blevet registreret liv i andre dele af rummet. Det elektroniske tegneseriemagasin Nummer 9 lancerede engang i løbet 2018, mener jeg, Mangagalaksen, der, som navnet antyder, er en blog om manga. Ifølge de to skribenter vil de modigt begive sig hen, hvor ingen mangablog før har været. På Mangaplaneten vil vi følge livet i Mangagalaksen med stor interesse.

Vær velkommen og velkommen tilbage!