søndag den 22. december 2013

Julekort fra mangaplaneten

Japanske tegneserier bliver ikke nødvendigvis bedre af at være gamle, men det skader ikke - heller ikke lidt kritisk sans i omgangen med samme.

Tiltrækningskraften i Ōshiro Noburos gale streger sitrer for nærværende bloggers vedkommende elektrisk mellem det kuriøse og konkrete. I det mindste tre af hans værker er blevet genudgivet og to af dem endda i flotte bokssæt med det så populære ekstra materiale, som jo er typisk for genudgivelser.

Der er nok at gå i gang med, når det kommer til denne ledestjerne over Mangaplaneten.

Problemet er dog blogmediet, der, trods alle dets lyksaligheder, sætter visse begrænsninger så nærværende indlæg skal, på lige fod med de øvrige blogindlæg, opfattes som et lille men forhåbentligt inspirerende indspark, der giver lyst til at læse mere.

Jeg  har, som nissen om den varme julegrød, lusket omkring Yukai na Tekkōsho og Kasei Tanken, der af historiens vingesus blidt bæres videre til den næste generation af tegneserieglade læsere.
Begge kan  med fordel læses sammen, da de deler mange fællestræk. Genremæssigt trækker historierne  heavily på gods fra fantasy og science fiction, der ganske effektfuldt rammes ind af  virkelighedsnære situationer og dagligliv, hvilket er typiske træk i japansk manga og anime.

Rumrejsen til Mars, (min oversættelse af titlen), er den stærkeste udgivelse af de to. Jeg er ikke den rette til at analysere plot og handlingsforløb og den slags, men det er mit indtryk, at Noburo er en bedre tegner end fortæller og Rumrejsens kvaliteter bør tilskrives Asahi Tarō, som har forfattet historien, hvilke man aldrig bør glemme at nævne.
 

Kasei Tanken er bare er bedre en bedre fortælling end Yukai na Tekkōsho . I en kulturhistorisk sammenhæng  er sidstnævnte dog interessant, da handlingen afspejler tiden den er skrevet i. Kritiske stemmer vil givetvis -  og med rette kalde dele af værket for et lille hjul i Japans imperialistiske  propagandamaskine. 

Jeg er, endnu ikke, langt nok inde i historien om Noburo himself til at kunne sige noget konkret om hans holdninger til den politiske udvikling i 1930ernes Japan. Men, måske var han blot en mand af sin tid. Måske rystede han på hovedet over de hårde tider for ytringsfriheden og censuren, der også ramte tegneseriemediet, og gav magthaverne  i al deres skyklappede ignorance en luns kød til gengæld for at kunne udfolde sig i det mildt sag syrede univers, som er rammen om Yukai na Tekkōsho og som gør, at jeg kan blive ved med at læse værket med nysgerrig forundring.
 
 
  I ønskes en glædelig jul med masser af manga!