torsdag den 31. december 2020

En uhyggelig afslutning på et skrækkeligt år

 Kære læsere!

Tunge malmklokker ringer for 2020 og sandet i årets timeglas løber ligeledes ud. Men inden da skal I selvfølgelig have en lille hilsen fra Mangaplaneten.

I oktober måned introducerede jeg alletiders mangategner og H.P. Lovecraft - fortolker, Gou Tanabe.I mellemtiden landede der yderliger to værker i postkassen, nemlig The Colour Out of Space  og selvfølgelig The Call of Cthulhu. To hjørnesten i den amerikanske forfatters kosmiske horrorunivers.De skuffer på ingen måde,og det må de egentlig heller ikke. Enhver fortolkning af  klassiske værker kræver en sikker hånd, integritet og indsigt i stoffet.

Udgivelserne er som konkrete produkter også af høj kvalitet og en fryd for øjet. Alt er gennemsyret af uhygge og dårlig stemning.

Jeg håber igen, at både mangaflippere, tegneserieentusiaster og H.P. Lovecraftere vil kunne finde et fælles mødested hos Tanabe og hans vision  - og version af Lovecrafts uendelige mørke.

Jeg vil ønske god læselyst og et godt, nyt år.

( Bliver det for patetisk, hvis jeg tilføjer: vi får brug for det).