Bat moon rising

Det var en varm og fugtig sommerdag i 2007. Og det var i Osaka nærmere bestemt i den hektiske bydel Namba, at batlyset pludselig gled henover en ellers blå himmel. Jeg havde brugt et par timer i den lokale Mandarake og på vejen tilbage til stationen, kiggede jeg tilfældigvis ind i en boghandel, der handlede med brugte bøger. I butikkens kælderetage, stod der et par meter tegneserier, som ikke ville få den store opmærksomhed, men netop albummet, på hvis ryg der med marmorhvide versaler stod  skrevet BATMAN, skilte sig eklatant ud.

 Kia Asamiya står bag Batman: Child of Dreams vol.1, og her i 2013 er det en erfaren tegneserieskaber, som er godt bekendt med det amerikanske superhelte - og fantasy univers. Asamiya har nemlig også arbejdet på Uncanny X - men og tegnet mangaversionen af Star Wars: The phantom menance.
 

Child of dreams har to begyndelser. Vi lægger ud i Japan nærmere bestemt i den internationale lufthavn Narita, hvor TV -reporteren  Yuuko Yagi, sammen med et kamerahold, gør klar til at rejse til Gotham City. Med i bagagen har den unge kvinde et ønske om at få et interview med selveste Batman. Allerede her fornemmer man at noget helt galt er på færde. Man kommunikerer ikke, men skændes og vredes i stedet for. Sceneskift.

Med ryggen mod publikum står nattens ridder og betragter Gotham City, hvis skyskrabere rejser sig tavse og hemmelighedsfulde som gravmonumenter, som et dystert sindbillede på flagermusmandens indre mørke. Det mørke han jager skyggerne i byen med.
 

Det japanske TV - hold har ikke været længe i Gotham, før helvedet bryder løs. Two Face, der engang hed Harvey Dent, har taget gidsler og godt igang med at tage liv eller give liv, afhængigt af hvilken side af mønten der rammer jorden. Heldigvis dukker Batman op og afslutter gidseltagningen, hvilket samtidigt skaber en åbning for den kvindelige reporters ønske om at komme i kontakt med nattens ridder.
 

I Child of dreams er alting, som det plejer at være,forstået således, at Batmans ærkefjender på skift står klar i kulissen med hver deres galoperende galskab i ærmet. Men under overfladen er der et eller andet som ikke rigtigt stemmer, der er noget bag facaden, som ikke er hvad det udgiver sig for. Dette ser Batman klart og en god historie kan langsomt tage sin begyndelse.
 

Kia Asamiya fokuserer i sin fremstilling af den ikoniske superhelt på den maskerede detektiv, der reflekterer over de  sælsomme hændelser, som gradvist rulles op i løbet af historien. Bruce Wayne spiller også en større rolle i historiens opbygning, og Asamiya viser på forunderligste vis, at bag masken og myten om Batman, finder man et menneske. 

Hos Asamiya møder vi altså en Batmanfigur, der afviger fra den populære afstumpede hævner, der kun har voldsudøvelsen tilbage som eneste reaktion på komplicerede problemstillinger.  Batman har her med andre ord en større forbundsfælle i  kommisær Gordon end i Jokeren, og det gør første del af historien til en nuanceret og god læseoplevelse.

 

バットマン!