tag:blogger.com,1999:blog-8015829278868825222024-03-19T14:51:00.350-07:00Alle tiders manga!En blog om manga og japansk tegneseriekulturSøren http://www.blogger.com/profile/08260651982729137552noreply@blogger.comBlogger72125tag:blogger.com,1999:blog-801582927886882522.post-7979507598861534682023-01-01T12:31:00.000-08:002023-01-01T12:31:00.165-08:00The end is important in all things<div style="text-align: justify;">Ordene, her i William Scott Wilsons oversættelse, er Yamamoto Tsunemotos, der var samurai og levede i Japan i Togukawaperioden.</div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">Det er 1. januar 2023 og vi har sagt goddag til et nyt år. Det er derfor også et passende tidspunkt at gå nye eller andre veje. Januar er altid en speciel måned på Mangaplaneten, det var jo på dette tidspunkt, at jeg, for snart 11 år siden, satte mig ned og skrev den første blogpost om en af mine største interesser.</div><div><br /></div><div>Men tiden er kommet til sige tak for denne gang. Alle tiders manga eller Mangaplaneten, som bloggen med tiden jo kom til at hedde, er nået til vejs ende og stopper, når vi lander ved det sidste punktum i nærværende tekst. Imodsætning til blogaktiviteterne kan jeg på ingen måde forstille mig, at jeg stopper med at læse japanske tegneserier. Manga er og bliver for mig mere end kærlighed til selve genren og tegneseriemediet. Det japanske tegneserieunivers vedbliver med at være en kilde til inspiration og livsreflektion over alle sider af min tilværelse, og det værner jeg meget om. Jeg kan også godt forestille mig, at jeg begynder at skrive om manga igen, og det vil så blive et andet sted end her.</div><div><br /></div><div>Jeg vil gerne runde af med at sige tak til dig, fordi du læste med hele vejen eller kiggede forbi ved lejlighed. </div><div><br /></div><div>Ok? Godt nok, så vil jeg gå ud i det nye år, og se hvad det bringer.</div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgbmf1Ssytk98XdStUWBqC8bmAc_00ehq2WMF0j_ibA4JWn4L4sVTj5_0U7SnhWdOcn9dIU2sOA_anWviAb208v0VaOlh-sDxiuRcYY8Z957VNapi04NwAF5mO69Bxa9Ax0yIJMF4HhzxNyhLDAaSDCveUX71ja8AakfDjPjbkOsp0iJBou0so8-B-auA/s2291/47D089C0-B4BF-4CA9-AD87-DFB27A7ACB2A.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2140" data-original-width="2291" height="299" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgbmf1Ssytk98XdStUWBqC8bmAc_00ehq2WMF0j_ibA4JWn4L4sVTj5_0U7SnhWdOcn9dIU2sOA_anWviAb208v0VaOlh-sDxiuRcYY8Z957VNapi04NwAF5mO69Bxa9Ax0yIJMF4HhzxNyhLDAaSDCveUX71ja8AakfDjPjbkOsp0iJBou0so8-B-auA/s320/47D089C0-B4BF-4CA9-AD87-DFB27A7ACB2A.jpeg" width="320" /></a></div><br /></div><div><br /></div><div><div><br />
<div>
<br /></div>
<br />
<br />
<br />
<br />
<br /></div></div>Søren http://www.blogger.com/profile/08260651982729137552noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-801582927886882522.post-61982225478689904222022-04-24T12:18:00.000-07:002022-04-24T12:18:19.594-07:00Gore Wars<p style="text-align: justify;"><br /></p><p style="text-align: justify;">“…og nu, da natten var faldet på, var graven rede til at modtage sin beboer, og alle forberedelserne til begravelsen var gjort.”</p><p style="text-align: justify;">- Edgar Allen Poe: Berenice, Sælsomme fortællinger</p><p style="text-align: justify;"><br /></p><p style="text-align: justify;">Her på Mangaplanetens bibliotek har vi gået og sukket efter en ordentlig zombiepandemi, og nu, nu sker der omsider noget. Invasionen startede ved indgangen til bloggens andet årti og det med Crueler than Dead, skrevet og tegnet af henholdsvis <span face=""Open Sans", "Helvetica Neue", Helvetica, Arial, sans-serif" style="-webkit-text-size-adjust: 100%; background-color: white; caret-color: rgb(64, 64, 64); color: #404040; font-size: 15px;">Tsukasa Saimura og </span><span face=""Open Sans", "Helvetica Neue", Helvetica, Arial, sans-serif" style="-webkit-text-size-adjust: 100%; background-color: white; caret-color: rgb(64, 64, 64); color: #404040; font-size: 15px;">Kozo Takahashi. Saimura vil af horrorglade manga-læsere nok også være kendt for Tokyo Undead. </span></p><p style="text-align: justify;"><span face=""Open Sans", "Helvetica Neue", Helvetica, Arial, sans-serif" style="-webkit-text-size-adjust: 100%; background-color: white; caret-color: rgb(64, 64, 64); color: #404040; font-size: 15px;">Men Crueler Than Dead består af to bøger, hvoraf jeg netop er færdig med den første del. </span><span style="background-color: white; caret-color: rgb(64, 64, 64); color: #404040; font-size: 15px;">Historiens geografiske ramme er Japans hovedstad. Jeg har læst et sted, at Tokyo er den storby, der flest gange er blevet jævnet med jorden, og det skal her så absolut understreges, at vi taler om en populærkulturel destruktion på film, i bøger og så selvfølgelig også tegneseriens fortællerunivers. I Crueler Than Dead er Tokyo ikke som sådan ved at blive fjernet fra jordens overflade, nej snarere er byen et symbol på et samfund, der lige om lidt kollapser. Og det er ikke blot fordi en altødelæggende virus, manifesteret i bevidstløse dræbermaskiner, der engang var levende mennesker, spreder kaos overalt. Nej. Den virkelige trussel skal søges blandt de levende levende, der i det øjeblik, hvor samfundsstrukturen styrter i grus, og vandmasserne lukker flugtvejene i autoriteternes maskinrum, bliver sig selv nærmest! Det øjeblik hvor menneskets handlekraft bliver reduceret til blot og bar overlevelse, da skrider alle værdier, og respekten for livets værdighed bliver det første, man sender ud til de altødelæggende søvngængere der vedholdende banker på døren til bunkeren. Men det er også i katastrofens labyrintiske klaustrofobi at ulige bånd bliver knyttet og på mærkeligste vis ligger der i det fælles ønske om overlevelse overskuddet til at række voldsmanden hånden, så man sammen kan finde en vej ud.</span></p><p style="text-align: justify;"><span style="background-color: white; caret-color: rgb(64, 64, 64); color: #404040; font-size: 15px;">Fik jeg sagt, hvad Crueler Than Dead handler om? Den unge pige, Maki Akagi vågner op i et nedsmeltet laboratorium, hvor en døende soldat fortæller hende, at hun har fungeret som forsøgsperson i eksperiment med en vaccine, der kan kurere den virus, som gør mennesker til zombier. Hvem kan rumme en sådan viden om sig selv, og hvordan fanden kommer man som læser videre derfra?</span></p><p style="text-align: justify;"><span style="background-color: white; caret-color: rgb(64, 64, 64); color: #404040; font-size: 15px;"><br /></span></p><p style="text-align: justify;"><span style="background-color: white; caret-color: rgb(64, 64, 64); color: #404040; font-size: 15px;"><br /></span></p><p style="text-align: justify;"></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhpmuCMiZIxqAuzZGqFTaYvuFfA8qfcKDh3aFONOdxpCscDrcyRQ0_dgsC17Rfo9tFEAfUabfOkaskhkwdIMyS7J19scMvrUFfhqfpJReIUt8D-6dwdF_jn7yvRMrEiPoJ2srCfLvyAztMtXzNx86r8qVAt9t-DaHFomOpOOXVgSZ3Ol61hwZAcKthWuw/s2355/7712A94B-7CC2-4E94-A71D-C30F01E6A934.jpeg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2327" data-original-width="2355" height="316" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhpmuCMiZIxqAuzZGqFTaYvuFfA8qfcKDh3aFONOdxpCscDrcyRQ0_dgsC17Rfo9tFEAfUabfOkaskhkwdIMyS7J19scMvrUFfhqfpJReIUt8D-6dwdF_jn7yvRMrEiPoJ2srCfLvyAztMtXzNx86r8qVAt9t-DaHFomOpOOXVgSZ3Ol61hwZAcKthWuw/s320/7712A94B-7CC2-4E94-A71D-C30F01E6A934.jpeg" width="320" /></a></div><br /><span style="background-color: white; caret-color: rgb(64, 64, 64); color: #404040; font-size: 15px;"><br /></span><p></p><p style="text-align: justify;"><span face="Open Sans, Helvetica Neue, Helvetica, Arial, sans-serif" style="color: #404040;"><span style="-webkit-text-size-adjust: 100%; background-color: white; caret-color: rgb(64, 64, 64); font-size: 15px;"><br /></span></span></p><p style="text-align: justify;"><span face="Open Sans, Helvetica Neue, Helvetica, Arial, sans-serif" style="color: #404040;"><span style="-webkit-text-size-adjust: 100%; background-color: white; caret-color: rgb(64, 64, 64); font-size: 15px;"><br /></span></span></p><p><br /></p>Søren http://www.blogger.com/profile/08260651982729137552noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-801582927886882522.post-60997284281661823572022-04-11T12:58:00.001-07:002022-04-11T13:02:48.063-07:00Fujiko A Fujio<p> Giv mig et F!</p><p> Giv mig et A!</p><p></p><p> Giv mig et F!</p><p> Hvad sir’ det?</p><p> Fujiko A Fujio!</p><p><br /></p><p>Alle tiders japanske tegneserieskaber, Fujiko A Fujio, er gået bort d. 7.april 2022. Han blev 88 år gammel, og hans skaberværk står lyslevende tilbage.</p><p>🖤</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjW9Up3p8aTmN5-C7sDyQUR9ONuoILmOe6FvNmDZJKW-DUue0Aw2BmUuYzI3G58NHZRO-nN0JWLhGrz72b5tM2KLueWZHAV_UZ8AorHY-gaKadctcc1q1veyRxFosbyPOUVkFjPUsXvPEwicoz10saZx53NhzoO2pg9-yGS68NFVlkjmZTH_d_w4YSIwQ/s2332/E19D2B51-1880-48FE-B6C6-0209BC7D3896.jpeg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2332" data-original-width="2194" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjW9Up3p8aTmN5-C7sDyQUR9ONuoILmOe6FvNmDZJKW-DUue0Aw2BmUuYzI3G58NHZRO-nN0JWLhGrz72b5tM2KLueWZHAV_UZ8AorHY-gaKadctcc1q1veyRxFosbyPOUVkFjPUsXvPEwicoz10saZx53NhzoO2pg9-yGS68NFVlkjmZTH_d_w4YSIwQ/s320/E19D2B51-1880-48FE-B6C6-0209BC7D3896.jpeg" width="301" /></a></div><br /><p><br /></p><p><br /></p><p style="text-align: justify;"><br /></p><p><br /></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><br /><p></p><p><br /></p><p><br /></p>Søren http://www.blogger.com/profile/08260651982729137552noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-801582927886882522.post-80610556279826468872022-01-16T12:32:00.000-08:002022-01-16T12:32:13.150-08:0010 år på Mangaplaneten!<p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">Kære læsere</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">Det er en lidt speciel dag. For 10 år siden, d. 16.1.12, transmitterede jeg nemlig for allerførste gang fra Mangaplaneten! For at markere dagen havde jeg egentlig overvejet at skrive en længere tale til Manga Nationen, hvor jeg ville reflektere over den forgangne tid på bloggen, men ved I hvad, jeg gik væk fra ideen igen. Tiden er nemlig bedre brugt på at læse en japansk tegneserie over en kop kaffe eller lignende. Også for jer, der læser med nu.</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">Men så alligevel da. Ganske kort. Jeg kan tydeligt huske, at jeg skrev den første post og det store øjeblik, hvor jeg skød bloggen igang. Bloggens formål har ændret sig over tid, antallet af skriverier har været svingende, det samme har kvaliteten af indholdet, synes jeg. Alt dette afspejler blot, at der også er et andet liv i galaksen rundt om Mangaplaneten, der, uanset, har vedblevet med at dreje rundt om sig selv, i sit eget tempo.</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">Jeg har ingen andre planer med Alle tiders manga, end at fortsætte med at skrive om livet på Mangaplaneten, og det har i de sidste 3 - 4 år villet sige, at jeg skriver om mine læseoplevelser. Det synes jeg er verdens bedste plan, og I skal være hjertlige velkomne til fortsat at hænge på eller starte nu.</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">Fortsat god januar til Jer alle med masser af alle tiders manga!</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">🖤🔥✊</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><img border="0" data-original-height="1493" data-original-width="1536" height="311" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEjWQUHdaeIG-MLdJ1w1UW2_Ht4-_JUcRVOUmP1LxxII-Go7wWwmZv8gl6SQurdPbZzm9u6Tt1qdvLhnOeTOkJ-4-siaSN3GlebOeV7FjHvbxe-ycYk8rOphB3coQcIvfb736xim63RZm5WGaDTwdIjxPKmm74-UJEYNnFHXZ7FtAEAD95j7vFTRbl4loA=s320" width="320" /></div><br /> <p></p>Søren http://www.blogger.com/profile/08260651982729137552noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-801582927886882522.post-29429894390571417802021-12-30T11:24:00.001-08:002021-12-30T11:26:18.203-08:00Forbrydelse og straf<p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">I året, der snart forlader os, har verden hyldet den russiske sværvægter Fjodor Dostojevskij og hans litterære skaberværk. Det er i år nemlig 200 år siden, at han blev født. På Mangaplaneten vil vi også markere det store jubilæum ved at læse en anden historiefortæller af samme format, dog med hjemme i et helt andet univers. Det drejer sig naturligvis om Crime & Punishment af Osamu Tezuka, der lod sig inspirere af F.D.s berømte værk. En tegneseriefortolkning af en roman kan og skal naturligvis ikke sidestilles, og da nærværende blog fokuserer på tegneserier, så er det selvfølgelig læsningen Tezukas værk, som jeg deler min oplevelse af.</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">At Tezuka gik til Dostojevskij og Crime & Punishment er for nærværende blogger ikke noget usædvanligt valg. Tezuka havde nemlig selv en eksistentiel tilgang til sine fortællinger, og han var hele vejen igennem optaget af, hvad det vil sige at være og blive et menneske.</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">Crime & Punishment er historien om Raskolnikov, den fattige student, der slår en pantelånerske ihjel og stjæler hendes penge og værdiggenstande. Det tankegods, som Raskolnikov stiver sine handlinger af med, er hans egen teori om Det ekstraordinære menneske. Her er der ikke tale om Nietzsches overmenneske, det store menneske, men om såkaldte ekstraordinære individer,førerskikkelser, med retten til at styre ved undertrykkelse. Det ekstraordinære menneske besidder ligeledes magten til lade målet hellige midlet. I dette tilsammen ligger kimen til fascisme og totalitære regimer, og et skridt på den <i>fucking</i> vej til helvedet er umenneskeliggørelsen og etablering af fjendebilleder. Raskolnikov drives nok af nød og desperation, men retfærdiggør drabet med at offeret alligevel er en led pengegrisk møgkælling, som verden ikke vil savne. Hun eksisterer ikke som et menneske, der har har grunde eller årsager til, at hun er blevet, som hun er.</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">Raskolnikov indser, at han og hans verden ikke er den samme efter drabet, og netop her svigter Tezuka ikke personerne i sin fortælling ved at lade dem gå til grunde på deres handlinger. Drabsmanden går nemlig til bekendelse og indser det forkerte i sin handling, og nok er alle broerne brændt, men den stenede vejen hjem, til sig selv, som et oprigtigt menneske, der tager ansvaret - og konsekvensen for og af sine handlinger, den ligger altid åben.</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">Og nu, kære læser, må jeg tilstå, at jeg ikke simpelhen kan give værket den fulde retfærdig her, så derfor runder jeg af med følgende: Tezukas Crime & Punishment er fremragende læsning, rig på bipersoner og små historier, der undervejs væves sammen til en samlet fortælling med utrolig mange lag. Et finmasket net, som læseren bliver hængende i længe efter, at man vendt den sidste side af en udgivelse, der iøvrigt er utrolig flot. Tak for det, at gøre Osamu Tezuka tilgængelig for en større og måske også yngre målgruppe.</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">Og hermed tak for endnu et år på Mangaplaneten.</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">D<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg_wMkAWX1C5YyvUWp8OYSza_mHJPJBZZ-Jx3hNYQfVV-G5Oza29jLzBl_O-ZMSx8jXk56aKDrXtkXzEIj4lDry22LCPKO5LdVXg141TIOtapMzHEc7xeJ6gZ6YHXzE-IXsHKiELm-EBDV8/s2048/AB5F60E5-93C7-47F5-8DF5-5B5A536957B0.jpeg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2048" data-original-width="1565" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg_wMkAWX1C5YyvUWp8OYSza_mHJPJBZZ-Jx3hNYQfVV-G5Oza29jLzBl_O-ZMSx8jXk56aKDrXtkXzEIj4lDry22LCPKO5LdVXg141TIOtapMzHEc7xeJ6gZ6YHXzE-IXsHKiELm-EBDV8/s320/AB5F60E5-93C7-47F5-8DF5-5B5A536957B0.jpeg" width="245" /></a></div><br /> <p></p><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div>Søren http://www.blogger.com/profile/08260651982729137552noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-801582927886882522.post-35508518660125912152021-11-07T12:53:00.002-08:002021-11-07T12:58:00.931-08:00Tono Monogatari<div style="text-align: justify;">På Mangaplanetens bibliotek markerede vi Alle Helgenes Aften ved at læse japanske spøgelseshistorier.</div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">Der var engang for længe siden i Japan to mænd, Kunio Yanagita og historiefortælleren Kizen Sasaki, som fandt sammen om at indsamle og bevare Japans rige tradition for myter og folkesagn. Vi snakker om hårrejsende fortællinger fra en verden fuld af både hjælpende ånder og tvetydige spøgelser. Om dæmoniske dyr i uhyggelige skove og ondt skulende bjerge, hvor den ensomme vandrer blev konfronteret med det overnaturlige i alle dets konkrete former. For alt dette var vel ikke et spørgsmål om tro, men den skinbarlige virkelighed, eller hvad?</div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">Kunio Yanagita rejste sammen med Sasaki til sidstnævntes hjemegn Tono, og her gik turen til det hinsides, ad mørke stier, i jagten på et stykke af den japanske litteraturs dystre folkekultur. Resultatet førte til Tono Monogatari. Fortællinger fra Tono.</div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">Mange år senere, i en anden tid og et andet sted, tog den store japanske tegneserietegner Shigeru Mizuki fortællingerne fra Tono Monogatari til sig og fortolkede historierne gennem sin både realistiske og karikerede tegnestil, som forresten nok kan dele vandene, til tider. </div><div><br /></div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhumvv9a2wgxXQVbLrd4zVcu0ZKij5QyMgoAgbnl8ZO3CNG3Qy19KUYRxHKjP4im_-kF5ElFIbBxcjFeoiqxKO33fopiM4f3S_SmVm4JnPBH_HT-TkgOuAGMHGL9Trbt1Z9ZtQiOnj8irgM/s2048/7D29E4E9-4B49-4660-B34D-08E99C853103.jpeg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2048" data-original-width="1564" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhumvv9a2wgxXQVbLrd4zVcu0ZKij5QyMgoAgbnl8ZO3CNG3Qy19KUYRxHKjP4im_-kF5ElFIbBxcjFeoiqxKO33fopiM4f3S_SmVm4JnPBH_HT-TkgOuAGMHGL9Trbt1Z9ZtQiOnj8irgM/s320/7D29E4E9-4B49-4660-B34D-08E99C853103.jpeg" width="244" /></a></div><br /></div><div><br /></div><div style="text-align: justify;">I 2021 udkom så denne flotte udgivelse oversat af Zack Davission, der også leverer en god introduktion til Tono Monogatari. Han sætter værket ind i en større kulturhistorisk ramme og guider læseren hele vejen igennem værket, hvilket gør de 254 sider til en absolut solid udgivelse. Læseren tilbydes med andre ord mere end en skøn læseoplevelse med Shigeru Mizuki.</div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">Mangaflippere vil nok uden tvivl tage Tono Monogatari til sig, men måske Japanhipstere, med hang til litteraturhistorie, horrorfreaks og gymnasielærere, der skal arbejde med Japan som tema, vil kunne få glæde af værket. Og den anden vej rundt, så kunne der jo godt være nogle elever i de ældste klasser eller gymnasiet, der læser med her. Prøv og stik jeres lærer Tono Monogatari, hvis I mangler noget til jeres projekt om Japan.</div><div><br /></div>Søren http://www.blogger.com/profile/08260651982729137552noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-801582927886882522.post-66581613634595193142021-10-18T13:21:00.003-07:002021-10-19T05:03:40.121-07:00Skæbnens jernnæve.<p style="text-align: justify;"> Shotaro Ishinomori! Sig navnet og mærk, hvordan Mangaplaneten tager en ekstra drejning om sig selv. Han er nok især kendt for Kamen Raider, 009 Cyborg og så selvfølgelig Himitsu Sentai Gorenger hvis futuristiske vinger foldede sig ud som både manga, anime og TV-serier og hvad ikke? Ishinomori blev desuden også betitlet The King of Manga - ikke The God of Manga, for det var jo en anden japaner, der fik det prædikat. </p><p style="text-align: justify;">Ishinomori arbejdede faktisk for Tezuka Osamu i begyndelsen af sin karriere, og så får man lyst til at synes, at inspirationen fra Tezuka kommer til udtryk i Ishinomoris stil og kunstneriske udtryk. Der er sikkert andre, der ved mere om Tezuka, end jeg gør, men mon ikke også Ishinomori satte sit helt konkrete præg på Tezukas store produktion. </p><p style="text-align: justify;">Men nu: “ The King - (og så i kor): TO THE KING!”</p><p style="text-align: justify;">Himitsu Sentai Gorenger udkom her i 2021, og nyheden om denne flotte udgivelse blev modtaget med stor glæde. Selve udgivelsen landede på mit skrivebord med en sådan fart og styrke, at årene i træbordet blev til fartstriber.Se bare lige her:</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZePe5F77XW0aU78eyG5tIzFjLYx0RXve9EyBX6QAmpmzAW8S-hoLL0NATzU0Ad83a8Ck0Isxqov0UxfSEZjmfI8Xe8qtjAx8PQv8OGp-hMNymmX-1Tty6ws0ghMAL4PxW_W7rBf8AWE_g/s2048/597D00B1-4EAF-4D1F-AF4D-1D8EF53ED16B.jpeg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1544" data-original-width="2048" height="241" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZePe5F77XW0aU78eyG5tIzFjLYx0RXve9EyBX6QAmpmzAW8S-hoLL0NATzU0Ad83a8Ck0Isxqov0UxfSEZjmfI8Xe8qtjAx8PQv8OGp-hMNymmX-1Tty6ws0ghMAL4PxW_W7rBf8AWE_g/s320/597D00B1-4EAF-4D1F-AF4D-1D8EF53ED16B.jpeg" width="320" /></a></div><br /><p style="text-align: justify;">Værket indeholder vel sådan set to versioner af den samme fortælling, hvilket fungerer rigtig fint.To historier men også to fortællinger. Den ene: en beretning om det hemmelige terrornetværk, Black Cross, der opererer på globalt plan. Resursestærke og ekstremt voldsparate, som organisationens medlemmer er, møder den kun kvalificeret modstand i Earth Guard League (EAGLE), der kort fortalt er en særlig kampenhed, specialtrænet til at imødekomme presset fra Black Cross.</p><p>Den anden: den lille personlige fortælling om Tsuyoshi, en ung, sympatisk fyr. Han er glad for Yoko, en sød jævnaldrende pige, som han i starten af historien faktisk skal i biografen med. Men hans far, en streng og benhård kampkunstudøver - og guru, har tilsyneladende andre planer med sin søn, den aften.</p><p style="text-align: justify;">Som læser får man pludselig travlt. Intet og ingen viser sig at være, som hverken læser eller Tsuyoshi først gik rundt og troede.Hans far viser sig at bestride en ledende position i EAGLE, og han ønsker, at sønnen skal blive en del af en elitekampgruppe indenfor organisationen. Faderens hårdtslående disciple er også involverede, og selv Yoko smider også masken.</p><p style="text-align: justify;">Skæbnens jernhånd spiller i den grad terninger med Tsuyoshis eksistens. For en tegneserielæser vækker hele historien faktisk minder om en anden ung mand i et helt andet tegneserieunivers, hvis hele livsbane også tager et voldsomt og uventet sving ind i en uvis fremtid.</p><p style="text-align: justify;">Super Sentai:Himitsu Sentai Gorenger gør absolut Mangaplaneten til et endnu bedre sted at leve livet med tegneserier, og jeg vil varmt anbefale nærværende værk.</p><p style="text-align: justify;"><br /></p><p style="text-align: justify;"><br /></p><p style="text-align: justify;"><br /></p><p style="text-align: justify;"><br /></p><p><br /></p><p><br /></p>Søren http://www.blogger.com/profile/08260651982729137552noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-801582927886882522.post-41923302078647669192021-07-10T04:16:00.000-07:002021-07-10T04:16:16.905-07:00Sommer på Mangabiblioteket<p style="text-align: justify;"></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"></td></tr></tbody></table><br />Kære læser!<p></p><p style="text-align: justify;">Her på planeten er der endelig blevet sommer og ferietid, dog står det i skrivende stund totalt hårdt ned i stænger. Men det er okay, så længe man har japanske tegneserier nok til at holde vejrgudernes rasen på afstand. Det har Mangaplanetens bibliotek. </p><p style="text-align: justify;">En anden god ting, der også er værd at vente på, det er Katsuhiru Otomos AKIRA, et af den japanske tegneseriehistories absolutte hovedværker. Jeg glæder mig meget til at gå igang med det samlede værk, som jeg med god hjælp, direkte fra Japan, efterhånden har fået samlet. Næsten da. Jeg mangler nemlig det sjette og sidste album, som selvfølgelig nok skal komme i hus.Men hvad gør en mangaflipper så i ventetiden? Han får chancen for at købe Domu, et andet værk af Otomo fra tiden før AKIRA.</p><p style="text-align: justify;">Det var en regnfuld dag, nu vi er ved det med vejret, tilbage i maj måned hvor skyerne med et skiltes og Den Almægtiges milde hænder rakte ned til mig nedenstående smukke udgivelse. Jeg ved ikke, om jeg føler mig heldig, taknemmelig eller måske ligefrem udvalgt. Glæden på Mangaplanetens bibliotek er uanset stor over, at omtalte værk nu er blevet en del af samlingen.</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjFXoSVLWUXzjFbVW7O9YtxaodKE_btn-l4k4mGdhSZY9-TcCiI_YCpvXMoxaZ_lhLb2H8XE6Kxzb2aObsfOt0M7camBTo2IFQTPEZHvkT4enTOv29r8xGkWjd8HGgxT9t_CvpuR7p8YKxa/s2048/70585BDA-36C1-45BC-9BE3-14F977CEB87D.jpeg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2048" data-original-width="1900" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjFXoSVLWUXzjFbVW7O9YtxaodKE_btn-l4k4mGdhSZY9-TcCiI_YCpvXMoxaZ_lhLb2H8XE6Kxzb2aObsfOt0M7camBTo2IFQTPEZHvkT4enTOv29r8xGkWjd8HGgxT9t_CvpuR7p8YKxa/s320/70585BDA-36C1-45BC-9BE3-14F977CEB87D.jpeg" /></a></div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">Siden 2015 har jeres mangablogger brugt enhver given lejlighed til at brokke sig højlydt over den japanske horrortegner, Junji Ito. De tårnhøje forventninger jeg havde til Ito kollapsede med et brag og enhver læselyst ligger begravet under en stor bunke af skuffelse. Mit første møde med den frygtindgydende japaner var Uzumaki og Gyo, to store og tunge værker, som jeg slæbte med hjem fra en udenlandsrejse, men til absolut ingen verdens nytte. Jeg deler kort sagt ikke de manges begejstring for Ito, og problemet for jeres mangablogger er Itos historieskrivningen. I den håndskrevne kladde til nærværende post skrev jeg følgende:</div><div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">”… især Uzumaki er katastrofalt ringe og intetsigende eller rettere: det lover rigtig godt i det første kapitel, men ender efter flere 100 sider med en omgang udefinerbart <i>whatever.</i>”</div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">Men det er misvisende. Begge værker, Uzumaki og især Gyo, begynder, som nævnt rigtig godt, men denne læser mister ganske simpelt orienteringen og står tilbage med en omgang usammenhængende rodsammen, uhyggelig godt tegnet og tømt for enhver handling og spænding.</div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">Så gik der et par år, og jeg var<i> on the road</i> igen, hvilket naturligvis inkluderede en tur i en tegneseriebutik. Her faldt jeg over Shiver, som er Junji Ito i kortform, og her er der et lille lys i mørket, må jeg indrømme. Visse steder kryber uhyggen ind under huden: de absurde historier og den der itoske stemning, der flyder som gift ud af hans sort/hvide pen maler læseren op i et forbandet klaustrofobisk hjørne, hvor intet er godt for noget. Slet ikke.</div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">Jeg har flere gange tænkt over, hvordan et samarbejde mellem Ito og så en passende tegneserieforfatter ville tage sig ud, og måske er det en slags bøn, der på en måde er blevet hørt. I et fjernt hjørne på internettet stødte jeg nemlig ind i en anmeldelse af No Longer Human, som oprindeligt er en roman skrevet af en af de tunge drenge i den klassiske japanske litteraturhistorie.Det drejer sig om <i>ingen anden end</i> Osamu Daizai. Hvad Ito kan få ud af Daizais univers, det vil jeg helt sikkert berette om, når tiden er kommet.Porten til den skrækkelige horrortegner rige står således åben et stykke tid endnu.</div><div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEijH_gKwgEZr0LbJ5xBlnZnBUjd_gup_TKikY2hOUh0mlQgdJ7eWxLAFcWrTHSpnIzL8LyrE6FAtfXEx2Nx-pgmlTvZkUQ3tB8QJC8B6pzujD4y5VCyIkTaQ7yn7rDRK692KSSNXneDT-Ae/s2048/25145B48-650F-4A29-89B8-3D02E4116BBA.jpeg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2048" data-original-width="1545" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEijH_gKwgEZr0LbJ5xBlnZnBUjd_gup_TKikY2hOUh0mlQgdJ7eWxLAFcWrTHSpnIzL8LyrE6FAtfXEx2Nx-pgmlTvZkUQ3tB8QJC8B6pzujD4y5VCyIkTaQ7yn7rDRK692KSSNXneDT-Ae/s320/25145B48-650F-4A29-89B8-3D02E4116BBA.jpeg" /></a></div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">Skulle jeg anbefale en japansk horror - tegner, som brænder igennem med fortolkninger af klassiske værker, så er det Gou Tanabe. Han gør det utrolig godt med H.P. Lovecrafts udødelige fortællinger. Jeg har tidligere delt min begejstring for Tanabes utrolig flotte arbejde med At The Mountains of Madness, og jeg gør det gerne igen med The Hound and Other Stories. De øvrige historier er The Temple og The Nameless City. Det er altsammen godt. Især The Temple truer under hver eneste anspændte gennemlæsning med både psykisk kvælningsdød og livsudslettende galskab.</div><div><p style="text-align: justify;"><img border="0" data-original-height="320" data-original-width="250" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj5UruG0pdguBWH0Cu0nOAcXgyE5lDuZw59E4aBpfcC2kRUVcvZ9Su6VpTzeAZQCnbn09cts-eZ-XJX8T8Q0MXnQY_7l3S4eWlyyU_4VGDyG8ITj4qHuFMkgm6MnTIvbKOwvY2ICQV7luuN/w250-h320/15E985DA-6DD5-400A-B258-1A1E5BFD50C6.jpeg" width="250" /></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">Og så, lige til allersidst, er der der jo, som så ofte før, Doraemon. Jeg har i perioder indtaget daglige doser af Fujiko F. Fujio skønt fjollede tegneserieunivers.Omdrejningspunktet for hver eneste lille fortælling er jo drengen Nobita og Doraemon, hvis job er at hjælpe Nobita ud af problemer, der ofte er selvskabte. Et fast indslag er de mildest talt skørt geniale hjælpemidler, som Doraemon hiver frem og tilbyder drengen. Jeg har i de seneste år sat større fokus på at læse <i>af</i> en tegneserieskaber og i mindre grad <i>om </i>personen<i> </i>bagved<i>, </i>men jeg kunne nu godt tænke mig at vide noget om, hvor Fujio fik sin inspiration og skøre ideer fra, når det kommer de gakkede gadgets, som den blå kat, det ene afsnit efter det andet, trækker op af lommen. </div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">Alt for nu. God sommer og god mangalæsning!</div><div><br /></div><div><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhBm9VUW2uloX2Z5YztGhYtyzUScpcTLAhfWoem3flwuut_62BsXCUqEZ8duXL67saetkY5b7sbXafGuFTEeCKDlLCBgTQa-5lPVm9X7wrYcFRNCmQamUoWfnDIPtxGodtt4NkjuIlLuN19/s2048/783D720C-CA75-4852-A94D-A05E323F1938.jpeg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1422" data-original-width="2048" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhBm9VUW2uloX2Z5YztGhYtyzUScpcTLAhfWoem3flwuut_62BsXCUqEZ8duXL67saetkY5b7sbXafGuFTEeCKDlLCBgTQa-5lPVm9X7wrYcFRNCmQamUoWfnDIPtxGodtt4NkjuIlLuN19/s320/783D720C-CA75-4852-A94D-A05E323F1938.jpeg" width="320" /></a></div><br /><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><br /><p style="text-align: justify;"><br /></p><p style="text-align: justify;"><br /></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;"><br /></div><p style="text-align: justify;"><br /></p><p style="text-align: justify;"><br /></p><p><br /></p></div></div></div></div>Søren http://www.blogger.com/profile/08260651982729137552noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-801582927886882522.post-38818278019417187612021-02-06T12:33:00.003-08:002021-02-06T12:44:16.425-08:00Skrækkelige historier for børn og deres voksne<p>Kære læser</p><p><span style="text-align: justify;">En af Mangaplanetens store helte er Fujiko F. Fujio, der står for gammelskolet mangacool, som har vist sig at være særdeles langtidsholdbar. </span><span style="text-align: justify;">Fujio er nok bedst kendt for Doraemon, og læserne har i bloggens levetid haft god mulighed for at møde den blå robotkat. Doraemon kommer fra fremtiden, og hans opgave er at hjælpe og støtte drengen Nobita. Doramons speciale er en 4- dimensionel lomme, der gemmer på alle mulige og umulige gadgets, som han tilbyder Nobita, når lokummet brænder.Det brænder temmelig ofte for den lille fyr.</span></p><p style="text-align: justify;">Det var jo egentligt til halloween sidste år, at jeg planlagde nærværende post. På den tid af året skal man jo skrive om noget uhyggeligt, men tiden gik bare. I skal nu alligevel få det, som I vil have det, og det bliver med en samling skrækkelige historier med Doraemon. De er ikke for børn eller måske rettere, de er faktisk for børn sammen med deres voksne.Fujios <i>kowai hanashi</i> rummer nemlig en udefinerbar dybde, der gør indtryk på den voksne læser.</p><p style="text-align: justify;">Her får vi f.eks historien om “Noroi no Camera”, som vel godt kan oversættes til <i>forbandelsens kamera</i>. I et rasende øjeblik hiver Doraemon kameraet op af lommen for at ville hævne en uret begået mod Nobita. Tager man et billede med kameraet af et menneske, producerer det nemlig en lille dukke, der på en prik ligner den, man har fotograferet. Og hvad så? Jo, dukken har samme funktion som en voodoodukke, og så kan <i>takforsidstheden</i> ellers begynde.</p><p style="text-align: justify;">Men hvem vil man da tage billeder af? Kender vi ikke alle sammen nogen, en af plageånderne, hvis væremåde bare var en torn i øjet? Har vi ikke allesammen oplevet, at vi blev dårligt eller uretfærdigt behandlet?Jo vi har så. Men hvor går grænsen for at give tilbage i samme mønt, selvom man har retten på sin side? Og hvis man ikke kan vende den anden kind til, løber man så ikke den risiko, at offeret bliver gerningsmanden og måske endda en skrækkeligere udgave af denne?</p><p style="text-align: justify;">Eller hvad med historien om “Akuma no passport”, og jeg giver den altså gas og oversætter til <i>det sataniske pas.</i>Passet giver ejeren uindskrænket magt til at gøre hvadsomhelst, uanset hvor ondskabsfuldt, det end måtte være. Her bliver forskellen på at krydse en grænse og overskride en grænse ganske tydelig. Nobita får ved en fejl fingre i passet, som Doraemon egentligt havde planer om at destruere, men for sent. Med passet i hånden manipulerer den lille dreng sin mor til at give sig penge.Han snyder den flinke mand i tegneseriebutikken, begår hærværk og terroriserer sin omverden. </p><p style="text-align: justify;">I romanen Slaven skriver Hans Kirk faktisk om magtens fordærv og netop her hos Fujio, udstilles både magtens erosion og skrøbeligheden i menneskets evne til at handle godt og dømme moralsk. Brænder Nobita så alle broer bag sig? Nej, han snubler i sine skrupler og samvittighedskvalernes sorte, klæbrige substans vil ikke slippe selvreflektionen, efterfølgende. Så han må vende om og gå den slagne vej tilbage. Tilbage til den han i virkeligheden er og blive sig selv igen.</p><p style="text-align: justify;">Mangaplaneten bliver aldrig færdig med Doraemon, men Fujiko F. Fujio er jo også andet og mere end den blå øreløse robot, og det skal vi se nærmere på i løbet af året.</p><p style="text-align: justify;"> </p><p style="text-align: justify;"><br /></p><p style="text-align: justify;"><br /></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhJs42_P9fg8fVp991YsOZ5BB1xRZOjhu0FpkcRF148ODn2XeBqlSwsHaRq0VUoPRlNbXlt465ugbIsFLyaZLM8P_jPsOR_px_EVawSVtEklpqxwjGqHIseZ8yE9-i0S45-Nz36lk3wEaPP/s2048/D2747E2E-37CC-4122-9580-7991BDA4CF49.jpeg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2048" data-original-width="1316" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhJs42_P9fg8fVp991YsOZ5BB1xRZOjhu0FpkcRF148ODn2XeBqlSwsHaRq0VUoPRlNbXlt465ugbIsFLyaZLM8P_jPsOR_px_EVawSVtEklpqxwjGqHIseZ8yE9-i0S45-Nz36lk3wEaPP/s320/D2747E2E-37CC-4122-9580-7991BDA4CF49.jpeg" /></a></div><br /><p style="text-align: justify;"><br /></p><div><br /></div><p><br /></p>Søren http://www.blogger.com/profile/08260651982729137552noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-801582927886882522.post-43335661951409964002021-01-23T11:52:00.003-08:002021-01-23T12:06:32.713-08:00Vær velkommen i 2021 - og på Mangaplaneten<p style="text-align: justify;"> </p><p style="text-align: justify;"> <span style="font-size: x-large;">Hallelujah!</span></p><p style="text-align: justify;"><span style="font-size: x-large;"> </span><span style="font-size: xx-small;">(Volume 6 lader vente på sig)</span></p><p style="text-align: justify;"><span style="font-size: xx-small;"><br /></span></p><p style="text-align: justify;"><br /></p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">💥 <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhN4Q8qiz4AtGwat76uEGSsQCsgsc3FDSy7wlYoZRRgcpi-FFFhkPP9bAPnE8g8ER10DQW_wFP7ZE2qwq4y_E93xFpAvs3MCUH7BXVEhwQSErEznru-f2RGBhcisODEujgg78FrAsrt0Feg/s2048/D2774773-4760-4F78-B912-2FF087115772.jpeg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1622" data-original-width="2048" height="315" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhN4Q8qiz4AtGwat76uEGSsQCsgsc3FDSy7wlYoZRRgcpi-FFFhkPP9bAPnE8g8ER10DQW_wFP7ZE2qwq4y_E93xFpAvs3MCUH7BXVEhwQSErEznru-f2RGBhcisODEujgg78FrAsrt0Feg/w400-h315/D2774773-4760-4F78-B912-2FF087115772.jpeg" width="400" /></a></div><br /><p></p>Søren http://www.blogger.com/profile/08260651982729137552noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-801582927886882522.post-19795363125704164542020-12-31T03:55:00.002-08:002020-12-31T04:05:29.118-08:00En uhyggelig afslutning på et skrækkeligt år<p> Kære læsere!</p><p style="text-align: justify;">Tunge malmklokker ringer for 2020 og sandet i årets timeglas løber ligeledes ud. Men inden da skal I selvfølgelig have en lille hilsen fra Mangaplaneten.</p><p style="text-align: justify;">I oktober måned introducerede jeg alletiders mangategner og H.P. Lovecraft - fortolker, Gou Tanabe.I mellemtiden landede der yderliger to værker i postkassen, nemlig The Colour Out of Space og selvfølgelig The Call of Cthulhu. To hjørnesten i den amerikanske forfatters kosmiske horrorunivers.De skuffer på ingen måde,og det må de egentlig heller ikke. Enhver fortolkning af klassiske værker kræver en sikker hånd, integritet og indsigt i stoffet.</p><p style="text-align: justify;">Udgivelserne er som konkrete produkter også af høj kvalitet og en fryd for øjet. Alt er gennemsyret af uhygge og dårlig stemning.</p><p style="text-align: justify;">Jeg håber igen, at både mangaflippere, tegneserieentusiaster og H.P. Lovecraftere vil kunne finde et fælles mødested hos Tanabe og hans vision - og version af Lovecrafts uendelige mørke.</p><p style="text-align: justify;">Jeg vil ønske god læselyst og et godt, nyt år.</p><p>( Bliver det for patetisk, hvis jeg tilføjer: vi får brug for det).</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhOWsP9GOOtGobpoDoqckUGuo9VckzJ0uPS1cFI1bN_h1GineHe-TMeTpwgQv5ysHbSsG3z4GjmZ-b4Pf32_6dQWgpTOXn-kBZaRd86euXKRaBAZiSIRkUm9crXGMBFSN7Ccb_Vn1xa4YrI/s2048/767349A0-4983-410F-98B8-9E0F7A3C9482.jpeg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1454" data-original-width="2048" height="284" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhOWsP9GOOtGobpoDoqckUGuo9VckzJ0uPS1cFI1bN_h1GineHe-TMeTpwgQv5ysHbSsG3z4GjmZ-b4Pf32_6dQWgpTOXn-kBZaRd86euXKRaBAZiSIRkUm9crXGMBFSN7Ccb_Vn1xa4YrI/w400-h284/767349A0-4983-410F-98B8-9E0F7A3C9482.jpeg" width="400" /></a></div><br /><p><br /></p><p><br /></p><p><br /></p>Søren http://www.blogger.com/profile/08260651982729137552noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-801582927886882522.post-52066427892306650002020-10-04T13:18:00.000-07:002020-10-04T13:18:23.028-07:00The Doom That Came To Japan<p style="text-align: justify;">Ved siden af interessen for japanske tegneserier banker der også et 🖤for <i>horror</i> hos bestyreren af nærværende blog. Det er ikke så tydeligt, når man læser bloggen, og det er lidt en skam, for Japan har nemlig uhyggeligt meget at byde på. Jeg tænker her på Kazuo Umezu, Kengo Hanazawa og Eji Outsuka, for blot at nævne nogle stykker.</p><p style="text-align: justify;">Og så er der jo også Gou Tanabe, som ingen mangalæser bør leve eller dø (muhahahaaarg) uden først at have stiftet bekendtskab med. Det var i en sen nattetime ved en tilfældig søgning på den amerikanske horrorforfatter H.P. Lovecraft, at hans navn dukkede op på den flimrende skærm. Og det var da lidt af en opdagelse. En japansk tegneserieskaber, der har fortolket og tegnet op til flere af Lovecrafts kendeste værker. Han skal inkluderes i hylderne på Mangaplanetens bibliotek, tænkte jeg straks.</p><p style="text-align: justify;">Solen stod op, mosekonen bryggede og jagten på Tanabe kunne tage sin begyndelse. Første skridt var at undersøge, hvad der umiddelbart var tilgængeligt. At the Mountains of Madness stemplede ind som den første. Godt nok. Den starter vi med.</p><p style="text-align: justify;">Jeg måtte forbi to danske tegneserierbutikker, der ligger i hver sin geografiske retning for at få kløerne i At The Mountains of Madness. Den strækker sig nemlig her over to volumer. En måned senere landede der en udgivelse mere på mit bord. Det drejer sig om en lille novellesamling med titlen H.P.Lovecraft’s The Hound and Other Stories. Henover sommeren fik jeg læst begge og genlæst At The Mountains of Madness, som jeg finder meget vellykket.</p><p style="text-align: justify;">Men hvem er han så? I den første håndskrevne kladde til denne post skrev jeg, for at skabe lidt stemning, følgende: </p><p style="text-align: justify;">“Tanabe er den kosmiske horrors sorte flamme, der brænder de fortabte sjæle op indefra. Det Lovecraftiske univers skildres af ham i en sortmørk gråsprængt streg. Stemning er gennemsyret knuget, som hos den der i venter i natten, ikke på døden eller på det uundgåelige, men på det uforståelige. Rædslen fra det kosmiske sorte dyb.Det altopslugende mørke i det kolde Stjernehavs mørke labyrinter.”</p><p style="text-align: justify;">Men det blev både alt for meget og for lidt på en og samme tid. Så altså: Gou Tanabe er, skåret ind til benet, en fremragende tegner og fortolker af H.P. Lovecraft og dennes kosmiske horrorunivers, som både mangaflippere og <i>H.P. Lovecraftere </i>bør stifte bekendtskab med. </p><p style="text-align: justify;">Her på planeten, er vi slet ikke færdige med ham endnu. Godnat, sov og drøm.</p><p style="text-align: justify;"> </p><p style="text-align: justify;"><br /></p><p style="text-align: justify;"><br /></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><img border="0" data-original-height="240" data-original-width="320" height="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhI2v3s354WDQDO08b7RLx9hoDtrQFEQ-KnY7OpUB4genRWVx8TPW7u40Y73xN_dIrtpVMwzshpBAEaUDtaqA8xeDlaiOGhDk7PW0m6vzZtPrvMI-xAVfW2r9Q-D0KZIuh7aWfu3tHhMpr9/w400-h300/435038CF-F1B5-4674-9FFC-7B4E0004624D.jpeg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;" width="400" /></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Tilføj billedtekst<br /></td></tr></tbody></table><br /><p></p><p style="text-align: justify;"><br /></p><p style="text-align: justify;"><br /></p><p style="text-align: justify;"><br /></p><p style="text-align: justify;"><br /></p>Søren http://www.blogger.com/profile/08260651982729137552noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-801582927886882522.post-5231644649702020842020-02-15T12:19:00.002-08:002020-02-16T05:00:37.884-08:00Vibrerende atomer # 1 <br />
<div style="text-align: justify;">
Tetsuwan Atomu, Mighty Atom eller Astro Boy, som han kom til at hedde på engelsk må ubetinget være den japanske tegneserieskaber Osamu Tezukas allerstørste succes. Siden begyndelsen, tilbage i 1950erne, har robotten næsten været symbol på manga som genre og varemærke for Tezuka <i>hamselv</i>, naturligvis.</div>
<br />
<br />
Grundfortællingen om den<span style="background-color: transparent; color: black; display: inline; float: none; font-family: "times new roman"; font-size: 16px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;"> lille charmerende robotdreng, androiden, med de store tillidsvækkende øjne og den dynamiske fremtoning er ikke en godnathistorie for børn ej heller deres forældre, men nu skal jeg alligevel fortælle hvorfor. </span><br />
<div style="text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; display: inline; float: none; font-family: "times new roman"; font-size: 16px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;"><br /></span>
<span style="background-color: transparent; color: black; display: inline; float: none; font-family: "times new roman"; font-size: 16px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;">Vi skal tilbage til i fremtiden, nærmere bestemt 2003. Her møder vi Umataro Tenma - Dr. Tenma en autoritet indenfor robotteknologien og leder af Ministeriet for videnskab i Japan. Privat er han gift og har en lille søn, Tobio. En dag banker tragedien på døren, da Tobio bliver involveret i et særdeles voldsomt beskrevet trafikuheld, hvor han dør på stedet.</span><br />
<span style="background-color: transparent; color: black; display: inline; float: none; font-family: "times new roman"; font-size: 16px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; display: inline; float: none; font-family: "times new roman"; font-size: 16px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;">Katastrofen er total - forældre der mister et barn og så til noget så banalt som et trafikuheld. Lynet slår imidlertid ned for anden gang, men denne gang rammer det den sønderknuste far. Han vil skabe en robot, en dreng, skabt i billedet af den nu afdøde Tobio. Og fordi</span><span style="background-color: transparent; color: black; display: inline; float: none; font-size: 16px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;"> Dr. Tenma</span><span style="background-color: transparent; color: black; display: inline; float: none; font-family: "times new roman"; font-size: 16px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;"><span style="background-color: transparent; color: black; display: inline; float: none; font-family: "times new roman"; font-size: 16px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;"> i kraft af sin position har adgang til midler og resurser, skrider han omgående fra tanke til handling.</span></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Robotten blive, som et teknologisk skabelsesværk, en ubetinget succes, og da den via en computer bliver vakt til live mødes den af Dr. Tenmas altomfavnende og ubetingede kærlighed. Omgående går han i gang med, ihærdigt, at træne robotten, maskinen, til en tilværelse som menneske. I lang tid synes dette at ville lykkes.Men Dr. Tenma har mistet mere end sin søn til trafikulykken. Han har også mistet forstanden.<br />
<br />
Med tiden går det op for ham, at robotten, androiden Tobio, aldrig nogen sinde vil udvikle sig som et fysisk væsen af kød og blod. Han indser at den aldrig vil blive andet et end et fastfrossent øjebliksbillede. Han forstår pludselig at han med skabelsen af Tobio har bygget et højteknologisk fængsel hvor videnskabsmandens bristede drømme og knusende sorg over tabet af sønnen for altid vil være indespærret.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<span style="text-align: justify;">I menneskebarnet Tobios tragiske død og androiden Tobios tilblivelse skabes der en både smuk og </span><span style="text-align: justify;">barsk fortælling om mennesket, som det bevidste dyr, der ved at livet slutter en dag, men bare ikke, hvornår det sker. </span><span style="text-align: justify;">Og med Tezukas beskrivelse af både teknologiens og livets begrænsning tilbydes læseren en indsigt i, hvad der gør os til mennesker. Vi fødes, vokser og udvikler os. Vi formes af tiden - og med tiden, både fysisk og mentalt.Vi ældes og forfalder indtil den dag, hvor vi igen står ved eksistensens grænse. Den grænse som vi for anden gang og sidste gang skal krydse, dog godt nok et andet sted, end da vi kom.Til livet.</span></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg6TNav5aErTvcP0AHsREGtveOkKyLrENs9mm08IwzGh06ELD-hNPJrIpP1SqfzjhWxn2zhi8M-7CLejKVXBrp8yyHpJ1VV0rreqlr3nUbu9hCANIoKiE-Nt9Rg1lEZiSHZCGbJWhMoI51F/s1600/C22EDBD8-3A17-4336-ACD2-8A5AFD25DF75.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1242" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg6TNav5aErTvcP0AHsREGtveOkKyLrENs9mm08IwzGh06ELD-hNPJrIpP1SqfzjhWxn2zhi8M-7CLejKVXBrp8yyHpJ1VV0rreqlr3nUbu9hCANIoKiE-Nt9Rg1lEZiSHZCGbJWhMoI51F/s400/C22EDBD8-3A17-4336-ACD2-8A5AFD25DF75.jpeg" width="310" /></a></div>
<br />
<br />
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<br />
<br />
<br />
<br />Søren http://www.blogger.com/profile/08260651982729137552noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-801582927886882522.post-71540400919148018572020-01-16T13:10:00.001-08:002020-01-26T04:48:34.409-08:00Er der mon liv i rummet?<br />
Godt nytår!<br />
<br />
<div style="text-align: justify;">
Den 16. januar er en særlig dag <span style="background-color: transparent; color: black; display: inline; float: none; font-family: "times new roman"; font-size: 16px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;">på Mangaplaneten. </span>Mandag d. 16. januar 2012 skrev jeg nemlig den allerførste blogpost til Alle tiders manga<span style="font-family: "times new roman";"><span style="background-color: transparent; color: black; display: inline; float: none; font-size: 16px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;">. Det var en længeønsket rumrejse, der endelig skulle tage sin begyndelse. Jeg ville selvfølgelig først og fremmest skrive om japanske tegneserier, men den bagvedliggende ide var også at skrive om japansk kultur, som den nu kunne eller måtte blive udtrykt i tegneseriemediet.</span></span></div>
<br />
<div style="text-align: justify;">
Formålet med bloggen har ændret sig. Min primære interesse er blevet den at skrive om de japanske tegneserier, jeg faktisk ikke bare læser, men læser i og vender tilbage til for at opdage at, enten har jeg eller fortællingen forandret sig og blevet en anden efter det første møde.</div>
<br />
<div style="text-align: justify;">
Jeg holder i den forbindelse meget af tidsrejser og kompasnålen peger ofte mod fortiden. Det skyldes ikke at alting var bedre i gamle dage (" jo det gør så.....”😈) eller fordi der ikke produceres gode tegneserier i skrivende stund. Mange af mine helte havde bare deres øjeblik i en anden tid. Og deres værker har vist sig at være særdeles langtidsholdbare. </div>
<b></b><i></i><u></u><sub></sub><sup></sup><strike></strike><br />
<div style="text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; display: inline; float: none; font-family: "times new roman"; font-size: 16px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;">I det forgange år har jeg overvejet om nærværende blog skulle være et sted til at anmelde japanske tegneserier, men da anmelderi er en hård branche og et svært arbejde, er jeg gået væk fra den ide igen.Der er forresten også allerede anmeldere nok, så jeg fortsætter med at skrive på begejstringen og ikke bedømmelsen.</span></div>
<span style="background-color: transparent; color: black; display: inline; float: none; font-family: "times new roman"; font-size: 16px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;"><br /></span>
<br />
<div style="text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; display: inline; float: none; font-family: "times new roman"; font-size: 16px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;">Men altså.Mangaplaneten har længe ubemærket drejet rundt om sig selv. I det meste af 2018 og 2019 var der meget stille, og det var et bevidst valg fra min side. I mellemtiden er der også blevet registreret liv i andre dele af rummet. Det elektroniske tegneseriemagasin Nummer 9 lancerede engang i løbet 2018, mener jeg, Mangagalaksen, der, som navnet antyder, er en blog om manga. Ifølge de to skribenter vil de modigt begive sig hen, hvor ingen mangablog før har været. På Mangaplaneten vil vi følge livet i Mangagalaksen med stor interesse.</span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; display: inline; float: none; font-family: "times new roman"; font-size: 16px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;"><br /></span></div>
<div style="text-align: justify;">
<span style="background-color: transparent; color: black; display: inline; float: none; font-family: "times new roman"; font-size: 16px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;">Vær velkommen og velkommen tilbage!</span></div>
<br />
<span style="background-color: transparent; color: black; display: inline; float: none; font-family: "times new roman"; font-size: 16px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; text-align: left; text-decoration: none; text-indent: 0px; text-transform: none; white-space: normal; word-spacing: 0px;"><br /></span>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEio8e1HVO0eNtg0B0pTg9w9NyPrTO3oR3sZsmSwNNkWU8oBpeCXy_7wTuNys10wOPnFceizsNoecExvZOElAyMyaBPbtbEd5SVB64p2OQVhbSZckJXsv0guhv8VDZ7TYJzFodxut4mytsQz/s1600/0C1FD069-9329-49C3-9E18-7E1EC77EF08F.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="883" data-original-width="1600" height="220" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEio8e1HVO0eNtg0B0pTg9w9NyPrTO3oR3sZsmSwNNkWU8oBpeCXy_7wTuNys10wOPnFceizsNoecExvZOElAyMyaBPbtbEd5SVB64p2OQVhbSZckJXsv0guhv8VDZ7TYJzFodxut4mytsQz/s400/0C1FD069-9329-49C3-9E18-7E1EC77EF08F.jpeg" width="400" /></a></div>
<br />Søren http://www.blogger.com/profile/08260651982729137552noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-801582927886882522.post-61273392607065484022019-04-19T12:45:00.000-07:002019-04-19T12:45:21.709-07:00 "The end is important in all things" <br />
<div style="text-align: center;">
<b><br /></b></div>
<div style="text-align: center;">
<b>Kazuo</b> <b>Koike </b></div>
<div style="text-align: center;">
( 8. maj 1936 - 17. april 2019)</div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhgUGaUIlbSIuT4Ti-iWFUru_fijX-6QLfoORd5wpOpILmpPokkWXaVfbFCwvf27qcTWGmwX_4J72RU_oH_y0uMTjWwAmQCQg2TY2p0peSJEoUv6bHHGddKf90A5p3fMUp0ECduHeGRLsBX/s1600/image.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1403" data-original-width="1600" height="280" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhgUGaUIlbSIuT4Ti-iWFUru_fijX-6QLfoORd5wpOpILmpPokkWXaVfbFCwvf27qcTWGmwX_4J72RU_oH_y0uMTjWwAmQCQg2TY2p0peSJEoUv6bHHGddKf90A5p3fMUp0ECduHeGRLsBX/s320/image.jpeg" width="320" /></a></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
Søren http://www.blogger.com/profile/08260651982729137552noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-801582927886882522.post-72090454033879374772018-11-25T13:24:00.000-08:002018-11-25T20:49:40.644-08:00Otaku Batsu: Literature Club<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
"Kan du lide manga?" spørger Otaku Batsu, den Aarhusianske forening for japansk populærkultur, og læser du dette, så kunne svaret nok gå hen og blive et "ja". Jeres mangablogger har aldrig været medlem af Otaku Batsu eller OBAA, som vist er den populære forkortelse, men jeg har gode relationer til foreningen, og vil gerne slå et slag for dette kommende arrangement. Det lyder som noget for enhver læser, der gerne vil dyrke sin interesse i et fællesskab med ligesindede. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
Du kan søge mere information på OBAAs Facebookside, og jeg vil ønske Jer et godt arrangement!</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiFUPzq2JerDDWNNGpNbBlirvrKpxH5lPsQff-2O3zpDAsNyJZHWLaGv7n0qKNWXU7QWE2vMDzBsQv9xTi_nBUHvS3ze79hQmxDuDPN9xjvExgQMPECHyXk_g6gkLkg6QfX9fapZNtoojBc/s1600/image.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="863" data-original-width="1304" height="261" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiFUPzq2JerDDWNNGpNbBlirvrKpxH5lPsQff-2O3zpDAsNyJZHWLaGv7n0qKNWXU7QWE2vMDzBsQv9xTi_nBUHvS3ze79hQmxDuDPN9xjvExgQMPECHyXk_g6gkLkg6QfX9fapZNtoojBc/s400/image.jpeg" width="400" /></a></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
Søren http://www.blogger.com/profile/08260651982729137552noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-801582927886882522.post-77487521722516723632018-11-03T05:44:00.000-07:002018-11-03T05:44:03.066-07:00誕生日おめでとう‼️<div style="text-align: justify;">
I dag ville Osamu Tezuka have rundet de 90 år, og det skal naturligvis markeres på Mangaplaneten, hvor jeg de næste 12 måneder vil læse udvalgte værker fra Tezukas enorme produktion. Vi lægger ud med Tetsuwan Atomu eller Astro Boy, som han jo kom til at hedde i de engelsksprogede oversættelser.</div>
<br />
<div style="text-align: center;">
God fødselsdag deroppe og tak for alt mester!</div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiunhzMRG71PmfbCHay3aWFfFed0Lz5nLOGQFaNZCFd0B81_3daxMq2Ua7kl_23ve-4ZWW67qtUIuiMog1WLQOLCaJd70btJ0QF3bfguZymDfJRtZLoUXgIMXggzJmFOHp0bRC8LS2Jl535/s1600/image.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1090" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiunhzMRG71PmfbCHay3aWFfFed0Lz5nLOGQFaNZCFd0B81_3daxMq2Ua7kl_23ve-4ZWW67qtUIuiMog1WLQOLCaJd70btJ0QF3bfguZymDfJRtZLoUXgIMXggzJmFOHp0bRC8LS2Jl535/s320/image.jpeg" width="218" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Et lille minde fra turen til Tezukamuseet.</td></tr>
</tbody></table>
<br />Søren http://www.blogger.com/profile/08260651982729137552noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-801582927886882522.post-54525186979086158952018-08-18T11:58:00.001-07:002018-09-20T12:23:37.477-07:00Human Insects for the Angel of Death<br />
<div style="text-align: justify;">
Lad mig fortælle Jer om Toshiko Tomura, som er en ung japansk forfatterinde. Hun er en celebritet af den type, som man læser om i ugebladene og ser på tv, I ved, til en uforpligtigende samtale i et talkshow. Hun er kultiveret, smart og handlekraftig, og mon ikke hun kunne være en rollemodel blandt visse unge kvinder her i de tidlige 70'ere?</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Hun er smuk som en drøm og har en engels ansigt, og der går ild i mændene, når hun viser sig. Selvom hun er ombejlet, er ydmygheden intakt. Stolt er hun over sit liv, men glemmer aldrig, at hun kommer fra et sted, der ligger langt væk fra rampelyset og fotografernes hungrende blitzlys.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Og så er hun særdeles talentfuld og det på mange områder. Hun har en strålende teaterkarriere bag sig. Hun har arbejdet med design og arkitektur og høstet international anerkendelse. Senest er hun så sprunget ud som forfatter, og det igen med succes, for lige nu, på det mondæne Prince Hotel, modtager hun nemlig den prestigefyldte Akutagawapris for sin bog The Book of Human Insects. </div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Samtidigt lige i nærheden, et telefonopkald fra de stående klapsavler, afslutter Kagiri Usuba, der engang var Tomuras bofælle, sit liv for enden af et reb, i sin lejlighed. Det siges, at det faktisk er Usuba, der har skrevet The Book of Human Insects.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Den ensomme afslutning på Kagiri Usubas liv er begyndelsen på en lang fortællingen, der går bag om succeshistorien Toshiko Tomura. Som handlingen skrider frem tegnes der sig et billede af en menneske,som har bygget sin karriere op på løgn, plagiat og misbrug af andres tillid og sympati.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Gradvist trækkes læseren <em>ned</em> i fortællingen om Tomura, der er skrevet med slam fra den menneskelige psykes mørkeste kloak, om et bundråddent jetsetmiljø, hvor livet i sig selv er absolut intet værd. Menneskesønnerne - og døtrene er ikke monumenter over livets ukrænkelighed udtrykt i kærlighed og gensidig respekt. De er insekter, der kan indespærres i glas med tætsluttende metallåg og betragtes og behandles efter voldsbøllernes vilkårlige forgodtbefindende. Og som insekter, der kan knuses så let som ingenting, knuses håb og drømme og længslen efter at være elsket i dette sært klaustrofobiske værk.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
The book of Human Insects er befolket af skandaleliderlige tabloidjournalister, gangstere, voldsparate ekstremister, og psykopater af den slags,der har sin daglige gang på ledelsesgangene i skyskraberenes kapitalistiske vagttårne, og som læser er det nemt at dømme en sådan verden meget hårdt for dens menneskesyn.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Men et sted mellem linjerne og i Teszukas forunderlige streg er der også en lavmælt, men alligevel insisterende stemme, der stiller spørgsmål om hvad der former os mennesker og hvordan dette påvirker vores gøren og laden i livet. Stemmen er meget svag, men lytter vi ikke til den, åbner vi ikke vores ører og hjerter for de svigtede og de efterladte og de såredes hvisken, så mister vi os selv i det kælderdybe mørke, der lige nu og her truer med at kvæle samtlige medvirkende i The Book of Human Insects.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEheYocx1Z_Po879pdwgMT3JCnT3d1y8-TozJfSnZTgzyh0YI5_SUr-uzWhX5g3epLtSsFuFmt3S1BX3Be5IMUXX-J2C_rGyxV9h0QJXLwXdvCUrOcclLpDEyDLXP03C21aCBw-BXT74oFfE/s1600/IMG_1140.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1483" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEheYocx1Z_Po879pdwgMT3JCnT3d1y8-TozJfSnZTgzyh0YI5_SUr-uzWhX5g3epLtSsFuFmt3S1BX3Be5IMUXX-J2C_rGyxV9h0QJXLwXdvCUrOcclLpDEyDLXP03C21aCBw-BXT74oFfE/s320/IMG_1140.JPG" width="296" /></a></div>
Søren http://www.blogger.com/profile/08260651982729137552noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-801582927886882522.post-15311366572610662482018-08-11T12:01:00.001-07:002018-08-11T12:01:37.120-07:0010000 tak <div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
På Mangaplaneten er vi glade for gæster, og igår rundede vi henover natten nr. 10000 siden bloggens begyndelse i 2012.Tak skal I have, hvem I nu alle måtte være.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjZC_xU7rJkEGrsMOtV6BRwP7NlG_hqktdeN8rDzdqyi5iHHBLMUYu_9rEoQLlpJoPR0uCe20843ooMEcVkfzFg531N8xj2tXN3GvjFLP0Lv_aT6vcg8rSd-xyz49XaF3FFXKFutD-6qFKX/s1600/Astrom%25C3%25A6rke.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1217" data-original-width="897" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjZC_xU7rJkEGrsMOtV6BRwP7NlG_hqktdeN8rDzdqyi5iHHBLMUYu_9rEoQLlpJoPR0uCe20843ooMEcVkfzFg531N8xj2tXN3GvjFLP0Lv_aT6vcg8rSd-xyz49XaF3FFXKFutD-6qFKX/s200/Astrom%25C3%25A6rke.jpg" width="146" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
Søren http://www.blogger.com/profile/08260651982729137552noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-801582927886882522.post-84074405974905291442018-08-04T11:52:00.000-07:002018-08-05T00:10:25.721-07:00Sommerhilsen fra den vagthavende bibliotekarKære læsere af Alle tiders manga!<br />
<br />
Vi er glade for at kunne meddele at grundet pladsmangel på Mangaplanetens bibliotek, har vi nu besluttet at løse problemet ved at bygge til. De første mursten ankom i går.<br />
<br />
I ønskes en fortsat herlig sommer med masser af mangalæsning.<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjx06LhiI3AwVXdoG4ujOT8pBCIoFLvIwVDiEeWL37vXH45FfZUXIc4bMPdqKAkVgy4g5DvPJrfKChOpzs3gxhMUCeW9Y7gJpVUcreU0zRklJ9mo0EZSzrjLzy0rdMj3oitr50Fbokkw3eR/s1600/IMG_1110.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1600" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjx06LhiI3AwVXdoG4ujOT8pBCIoFLvIwVDiEeWL37vXH45FfZUXIc4bMPdqKAkVgy4g5DvPJrfKChOpzs3gxhMUCeW9Y7gJpVUcreU0zRklJ9mo0EZSzrjLzy0rdMj3oitr50Fbokkw3eR/s320/IMG_1110.JPG" width="320" /></a></div>
Søren http://www.blogger.com/profile/08260651982729137552noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-801582927886882522.post-71856723470771848022018-03-29T12:06:00.000-07:002018-04-06T12:18:10.988-07:00Forårshilsen fra Mangaplaneten<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
I ønskes et glædeligt forår med masser af mangalæsning i solen. I den kommende tid kan der godt blive lidt længere imellem brevene fra Mangaplaneten, men jeres korrespondent er, uanset, ikke langt fra skrivemaskinen og de japanske tegneserier, som det jo altsammen handler om her. Gå også gerne en tur i arkiverne.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgcwKVPTN7dmVgcrFBHuwRqj35Oj8Z2ZzrbBLhn6qWxGcVR8KbfSj0_h8oEEhMcvPyoHwg2tqCwxOXVjTwNXR5ochTFnSBepm1JYiwrtj8vqGYfcEbYiCjc57FIweHixRVSKs6tH42q0Pk5/s1600/IMG_0809.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1285" data-original-width="1600" height="321" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgcwKVPTN7dmVgcrFBHuwRqj35Oj8Z2ZzrbBLhn6qWxGcVR8KbfSj0_h8oEEhMcvPyoHwg2tqCwxOXVjTwNXR5ochTFnSBepm1JYiwrtj8vqGYfcEbYiCjc57FIweHixRVSKs6tH42q0Pk5/s400/IMG_0809.JPG" width="400" /></a></div>
<br />Søren http://www.blogger.com/profile/08260651982729137552noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-801582927886882522.post-43610315237481508622018-03-13T02:17:00.000-07:002018-10-15T10:50:55.799-07:00A walk on the mild side<div style="text-align: justify;">
Kendetegnende for Jiro Taniguchis historiefortælling er, til dels, hukommelsen og det lange nostalgiske stræk ned af mindernes gader og stræder. Det er det lille eksistentielle tandhjul der drejer rundt, når det personlige livsforløb sættes i gang i den japanske historiefortællers magiske univers.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Det finurlige værk Aruku Hito er historien om en mand, der går ture i lokalområdet. Han er derudover gift, og i starten af fortællingen bliver parret hundeejere, da de tager en herreløs hund til sig. Men manden går, og vejen synes vigtigere end målet. Han ser og lader blikket og opmærksomheden følge sine egne veje.Han registrerer dagliglivet, som det udfolder sig i den evige japanske forstad, der med tegnerens arkitektonisk sylespidse og knivskarpe pen er mesterligt beskrevet.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Det er en næsten ordløs fortælling, der derfor må komme til udtryk via sanserne. Det er lyden af blankpudsede sko, der betræder fortovet, og bare fødder mod træets bark. Det er blade, der leger i vinden, og fugle, hvis art jeg ej kender, som letter fra træernes grene. Det den lysende stjernehimmel og den silende regn, og sneen der falder. Det er det varme åndedræt der møder kulden på en aftentur i de smalle og tyste gader, så karakteristiske for de japanske forstæder <em>by night</em>.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Aruku Hito er distingverede suburbane meditationer, der giver dig åndedrættet og dermed livet i nuet tilbage. Værket hylder retten til at dvæle i øjeblikket og give tid til fordybelsen. For nogen vil værket givetvis blive en rejsekammerat på vejen til frihed. For andre, de rastløse, de resultatorienterede, for hvem tid er en vare og mennesker en resurse vil Aruku Hito blive en meget stor sten i skoen, og det skal de nok i virkeligheden værdsætte.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<br />
<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgyL9oQ-kIvNI2WTMp7O8NnEbQ35PINl63qXA5M-HGKiuvcE0BHwUCaCAKcMGXPUkfcKYJAFb9VDM598hig2yXq4JS8eoSd0hMEzZwxP79SGjocGQB-rTp_q9sdTn15mHWXP8uZY4CgCdBy/s1600/IMG_0795.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1294" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgyL9oQ-kIvNI2WTMp7O8NnEbQ35PINl63qXA5M-HGKiuvcE0BHwUCaCAKcMGXPUkfcKYJAFb9VDM598hig2yXq4JS8eoSd0hMEzZwxP79SGjocGQB-rTp_q9sdTn15mHWXP8uZY4CgCdBy/s320/IMG_0795.JPG" width="258" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">J. Taniguchi: Aruku Hito</td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
Søren http://www.blogger.com/profile/08260651982729137552noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-801582927886882522.post-83047326815610014812018-01-04T07:03:00.001-08:002018-01-04T07:08:14.590-08:00アキラ<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Vær velkommen til 2018 og til et nyt år på Mangaplaneten!</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
2017 sluttede med et brag, der stadig, frydefuldt, ringer i ørene.Der var nemlig gaver fra Japan, og det var simpelthen, og ikke mindre end,en smuk og brugt udgave af Akira # 1 fra 1984. Jeres blogger glæder sig, i den grad, til at give sig i kast med værket, og takker af hele sit hjerte:</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: center;">
どうもありがと‼️</h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEilo_EGuyR-Pdd_BHEipWDpPBwu-s6EOSppnfUl2anSu1gOQhRz4-inJ7IQqiU6Q8SNsWQKXHtibFNcQ2azvEK8E4jvPbRtx6GNPdBs-7Y70ZMvWIcAhNK9xPFW1dcRuXrajZiMYyQYM1oi/s1600/IMG_0763.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1111" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEilo_EGuyR-Pdd_BHEipWDpPBwu-s6EOSppnfUl2anSu1gOQhRz4-inJ7IQqiU6Q8SNsWQKXHtibFNcQ2azvEK8E4jvPbRtx6GNPdBs-7Y70ZMvWIcAhNK9xPFW1dcRuXrajZiMYyQYM1oi/s400/IMG_0763.JPG" width="277" /></a></div>
<br />Søren http://www.blogger.com/profile/08260651982729137552noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-801582927886882522.post-48871764716769027492017-07-09T13:36:00.001-07:002017-07-10T23:25:02.624-07:00Barndommens land<div style="text-align: justify;">
Tamburinmandens fader Bob Dylan synger i en af sine sange om, at hvis man er ked af det og ensom, så skal man huske på at døden ikke er afslutningen. Heller ikke når byerne står i flammer og menneskekødet brænder, må man glemme, at døden ikke er det endegyldige punktum.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Death is not the end. Det handler om Jiro Taniguchi, der gik bort tidligere på året. Hvad gør en mangaflipper så? Han eller hun brygger en kop stærk, sort kaffe, tager en smøg, (på Mangaplaneten siger vi, at man ikke behøver at tænde den), og giver sig i kast med Taniguchis bagkatalog.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Mit første møde med Taniguchi var <i>Arukuhito</i>, der på dansk vist hedder Manden der går tur. Jeg fandt den i en Book Off i Osaka for snart tre år siden, men fik den desværre aldrig læst, mens tegneren var i live. Nu kan jeg så passende gå igang med dette og flere andre af hans værker. Et andet af dem er det, der på dansk hedder Min fars dagbog, og der begynder vi.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Det en stemningsfuld fortælling, der foregår i nutiden, men med tilbageblik i 1950'ernes Japan, hvor livet og dagligdagen er vendt tilbage til japanerne i tiden efter 2. Verdenskrig. Stregen er klar og enkel og handlingsforløbet udvikler sig i et roligt fremadskridende tempo, der vel nærmest er et varemærke for Taniguchi.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Hovedpersonen er Yoichi, en gift mand i sin bedste alder, der lever et travlt arbejdsliv i storbyen. Vi kommer ind i handlingen på det tidspunkt, hvor hans far netop er død, hvilket kræver, at han må foretage en rejse tilbage til sin barndomsby for at deltage i begravelsen og de højtideligheder, der nu knytter sig til en sådan begivenhed. Men der stikker noget under. Yoichi har siden drengeårene været vred på sin far, og den følelse ligger så dybt begravet i sønnen, at han end ikke ønsker at forsones med det fædrene ophav selv efter døden.<br />
<br />
Overtalt af hustruen tager hovedpersonen dog modvilligt afsted og forenes inden længe med den øvrige familie, der sammen skal våge over den døde på natten før begravelsen. Her møder Yoichi sin søster og gamle onkel, der er ikke bare er alkoholiseret, men også en varm, omsorgsfuld mand, som tog sig af Yoichi i drengeårene. Mødet bliver starten på en lang aften og en lang samtale om Yoichis barndom og opvækst. Som onklens fortælling skrider frem, skrider Yoichis egen opfattelse af sin far, en opfattelse, som han har bygget sine minder op på.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Gradvist udfolder der sig en rørende fortælling om at fare vild i følelsernes labyrint bag erindringens spejl for til sidst, måske, at finde - og blive sig selv. Det er også en opbyggelig historie om at imødekomme sin fortid og konfrontere de hændelser og oplevelser, der har voldt smerte.Og ikke mindst at turde se og erkende, at årsagerne til problemerne måske også skal søges et sted dybt i ens egen handlen og ageren.<br />
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
Her på falderebet tænker jeg lidt, at hvis Min fars dagbog var en spillefilm, skulle det være en ægte helaftensfilm med en 15 minutters pause lagt in efter de første 90 minutter. Den skulle være i sort/hvid og skulle vises i et stemningsfuldt biografteater bygget i 50'erne, hvor man også kunne se Akira Kurosawas De Syv Samuraier i en af de øvrige sale.</div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br /></div>
<div style="text-align: justify;">
<br />
<a name='more'></a><br /></div>
Søren http://www.blogger.com/profile/08260651982729137552noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-801582927886882522.post-39710172183736295852017-05-11T13:50:00.001-07:002017-05-11T13:51:30.093-07:00En hilsen fra den vagthavende på Mangabiblioteket.Mangabiblioteket vil gerne takke Tezuka In English for at retweete den seneste blogpost fra april, der netop handler om to nyanskaffelser af Tezuka.<br />
<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhiVL6b_3sw9v88sAKX7mPLWRgZmAgIlPECWyUDGSVFpqsXTz6T2uuhes_SozZWpy_RawGktGp4H84tY4KSSlHmDpV8JrA1GqmPyLpvAhCuYg142GPhMHDgrzJmYyFbKrArzHxzbkhIeElL/s1600/shintakarajima.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhiVL6b_3sw9v88sAKX7mPLWRgZmAgIlPECWyUDGSVFpqsXTz6T2uuhes_SozZWpy_RawGktGp4H84tY4KSSlHmDpV8JrA1GqmPyLpvAhCuYg142GPhMHDgrzJmYyFbKrArzHxzbkhIeElL/s320/shintakarajima.jpg" width="320" /></a></div>
<br />Søren http://www.blogger.com/profile/08260651982729137552noreply@blogger.com0