mandag den 21. oktober 2013

Løvfald på Mangaplaneten

Bladene falder på Mangaplaneten og når Vejrguderne ikke inviterer til gåture ved havet, så kan man passende rykke indendørs til sin glæde ved japanske tegneserier.

Her på bloggen handler det jo om japanske tegneserier, som typisk er søgt efter - og fundet i japanske tegneseriebutikker eller sendt med bud fra Japan.

Men derfor vil nærværende blogger nu gerne følge lidt med i hvad der bliver oversat og/eller udgivet i Danmark. Så er det jo godt, at man har  tegneseriehjemmesiden Nummer 9, der ofte har japanske tegneserier på programmet.

Det seneste år  har der været fokus på Jirō Taneguchi, hvis værker bliver udgivet på Forlaget Fahrenheit. Udover anmeldelser leverer Nummer 9 et interview med The man ham selv og sågar et interview, hvor Erik Barkman taler med Mette Holm, der varetager oversættelsen af Taneguchi og dermed bidrager til, at  flere fans kan få glæde af den gode japaner.

Nummer 9 rummer ligeledes spændende anmeldelser, der fremhæver og understreger, hvor stort og mangfoldigt det japanske tegneserieunivers er i al sin udstrækning.

Jeppe Mϋlich fortæller om Dekadencens Ø,der tilsyneladende er baseret på en roman af gyserforfatteren Edogawa Rampo og tegnet af Suehiro Maruo. Sidstnævnte er nok bedst kendt for værket Ultragash - Inferno, som er en bizar rejse i et mørkt og absolut afstumpet univers. Jeres mangablogger er ikke så begejstret for Suehiro Maruo, men det er en anden historie.

Felix  Kϋhn Paulsen er tegneserieblogster, og så anmelder han her for Nummer 9. Den 26.7.13 kunne man således læse om Taiyo Matsumotos Sunny, som er det første bind i en serie, der tager udgangspunkt i børnenes verden. Gad vide om Rainbow af Abe og Kakizaki kunne være noget for Felix og fans af Matsumoto?


Jeg runder af med en anmeldelse skrevet Mårdøn Smet. Det drejer sig om Saturn Apartments af Hisae Iwaoka, der med sin blanding af Science Fiction og hverdagsdrama lyder som noget, der også skal læses på Mangaplaneten.

God jagt og læselyst!