mandag den 5. oktober 2015

Mangamandag # 1

Mandag på Mangaplaneten og på programmet er endnu en  episode i fortællingen om den unge detektiv Kaneda Shōtarō og den rå og blå robot Tetsujin 28go.

 Hvis det giver mening, at en urkraft kan være futuristisk, så må det forholde sig sådan med Tetsujin 28go. Det er den rene mekaniske energiudladning, der kommer til udtryk med en styrke så destruktiv, at man som læser nemt glemmer, at robotten er fjernstyret og teknisk set slet ikke så udviklet, som flere af kollegaerne i det japanske robotunivers.

Men jeg er kommet til afsnittet om Chōningen Kerī. En, i virkeligheden, trist historie, der udfolder sig som en mordgåde, hvis motiv er god gammeldags hævn.

Aktionpakket og hæsblæsende sejt ruller opklaringsarbejdet sig ud for øjnene af læseren. Især er jeg glad for det tilbagevendende ravage der skabes når robotterner tørner sammen og f.eks hiver granvoksne træer op med rode, som var det tændstikker, og banker løs på karosseriet.

 Og så naturligvis Chōningen Kerī - Supermennesket Kerry,udstyret med en skæbne, der giver mindelser om monsteret i Mary Shelleys Frankenstein, hvis overmenneskelige kræfter og ustyrlige raseri er suverænt beskrevet.



 Nå, god eftermiddag  med masser af mangalæsning til Jer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar