tirsdag den 3. november 2015

I am Iron Man


Det Herrens år 1944 varslede omsider begyndelsen på enden for de krigsførende magter.
Tyskland ikke bare håbede på et mirakel. Okkulte nazister forsøgte helt konkret at hidkalde mørke kræfter fra det hinsides. Dette stykke tegneseriehistorie er godt beskrevet af Mike Mignola og John Byrne i  Hell Boy: Ondskabens Frø, som jeres mangablogger varmt vil anbefale.

Ligeledes arbejdede Japan, desperat, på at vende krigslykken ved at skabe et supervåben - en gigantisk robot. Det lykkedes imidlertid den amerikanske efterretningstjeneste i tide at afsløre projektet og, ikke mindst,at lokalisere den ø, hvor et hold specialister, ledet af en professor ved navn Kaneda, arbejdede på konstruktionen af robotten. Deres hovedkvarter og base blev efterfølgende (i juli måned 1944) udsat for et massivt angreb, hvor 50 B24 flyvemaskiner tæppebombede øen, og teamet bag Kaneda måtte sande, at deres arbejde og indsats endte med at være til ingen verdens nytte.

Men drømme kan man jo ikke skyde i grus og i skyggen af projektets rygende ruiner lover Kaneda og hans assistent, videnskabsmanden Shikishima, at de vil være tro mod deres mål. Der går ti år før de indfrier deres løfte til hinanden, men da har de også skabt den uovervindelige robot Tetsujin 28 Go.

Det er safe at sige, at selvom historien om robotten udspringer af krig og ufred, så blev den aldrig det supervåben, som det oprindeligt var meningen. I stedet bruges Tetsujin 28 Go i dag til at bekæmpe kriminalitet og sikre freden.
Og det er begyndelsen på et alle tiders mangaunivers, hvor robotten er den futuristiske søjle, hvorom alting drejer, og den er skabt af ingen ringere end Mitsuteru Yokoyama, og ham er vi slet ikke færdig med her på planeten!

 

                                 鉄人28!