Alle tiders manga fanzine!

" Verden taber varmen.
Solen, vi har dyrket,
kaster sin sidste
lue bort i mørket.-"


Ordene er Thøger Larsens og det er en rammende beskrivelse for årstiden. Det er ved at blive vinter og mørket er over os. Det er ikke så dårligt. Man kan tænde lys og dyrke indelivet i godt selskab med en god japansk tegneserie, for det er jo det, vi gør her på planeten.

Jeg overvejer fremtiden for bloggen eller rettere, jeg overvejer fremtiden for min formidling af livet på Mangaplaneten. Bloggen bliver læst, og det er godt, men hvad bliver der skrevet? Som nævnt andetsteds, så er formatet ikke til de lange indlæg. Sådan har det også været indtil nu, og det er godt nok. Personligt vil jeg gerne sætte tempoet ned og arbejde grundigere med formidlingen, og derfor planlægger jeg, engang fra næste år, at starte et fanzine af samme navn og indhold som bloggen, bare med den forskel, at der indholdsmæssigt vil blive gået lidt mere i dybden med stoffet.

Fanzines er i min bog udgivelser, der skrives og trykkes på papir og udkommer når de udkommer, det vil sige, at de ikke kan downloades eller på anden vis tilegnes elektronisk. Det hjælper med andre ord ikke at fiske i den elektroniske brusende nyhedsstrøm. Det betyder også, at potentielle læsere kan være ekstremt svære at finde, men der er så en anden problemstilling.

Som en begyndelse vil jeg udgive et enkelt nummer af fanzinet næste år, og så må vi se i hvilken retning det går derfra.

Dette vil også betyde, at der bliver længere mellem posterne på bloggen, men jeg håber, at I hænger på uanset og følger transmissionen fra Mangaplaneten.

God søndag!

Rumskibet er ladet med manga

  ”de Frugter som vi finder paa Marken,

Smager os ikke saa vel som de, hvilke vi med
Besværlighed selv plukke af Træet.”

   Holberg: De Usynlige

Jeres mangabloggers interesse for japanske tegneserier er, i en eller anden forstand, en stærk kop mokka, brygget på lige dele skattejagt og opdagelsesrejse.

 

Kisten med guldet findes dernede et sted, spørgsmålet er blot hvor. Planeten svæver majestætisk out there i mørket, og hvem ved, måske møder man, på den intergalaktiske rejse ud i det ukendte, fremmede væsener – med en slags fremstrakte hænder og en god historie?

Skattejagten forgår meget sjældent i kablerne. Nærværende blogger køber med andre ord ikke så ofte tegneserier på nettet, men drager selv ud til en tegneseriebutik, ikke altid til den nærmeste, men gerne en, hvor der kan købes brugt og smukt og, ikke mindst, billigt. Den slags er der masser af på Mangaplaneten.

 

Her er en lille gennemgang af nogle af de tegneserier, som jeg senest har fået hjem, og som vi i fremtiden, og det vil nok sige i 2015, skal stifte nærmere bekendtskab med.

 

Øverst i bunken har vi den hårdtslående boksemanga Ashita no Joe skrevet af Asao Takamori og tegnet af Tetsuya Chiba. Her er der ikke bare flere titler at gå i gang med, men også en situationsrapport fra en  udstilling, der omfavner de to tegneserieskaberes flotte produktion.

 

Så fik jeg omsider mulighed for at købe en titel af Reiji Matsumoto, og det blev, oplagt, Sci -fi klassikeren Galaxy Express 999, som jeg har hørt så meget om, men endnu ikke læst.

I  den modsatte ende af skalaen finder vi, er det sikkert at sige, Taneguchi Jirōs Arukuhito, som er en stilfærdig fodrejse i virkelighedens forunderlige hverdag. Jeg glæder mig, helt ærligt,til mødet med Taneguchi, som i øvrigt også kan læses på dansk, for dem der kunne foretrække dette.

Nederst i bunken, tæt ved afgrunden, finder vi blandt andre Kurosagi  Shitai Takuhaibin. På Mangaplaneten er vi  nemlig glade for skræk og rædsel, selvom det ikke er en genre, vi omtaler mest. Nu prøver vi med Kurosagi delivery service of corpse, som er seriens engelske titel.

 I den dystre kategori  venter også Warau Salesman af Fujiko Fujio A, som er en forbandet mørk sag, fordi den grinende sælger altid er til tjeneste. Faktisk er det samme  tegner, som står bag ved de to sidste værker i denne runde, og det er den gakkede "Horror"manga Kaibutsu - kun.

Som et par sidegevinster fandt jeg, i sommerens jagt på manga, også et par superflotte jubilæumsmagasiner for føromtalte Ashita no Joe og Osamu Tezukas Black Jack.

Til at blive fortsat...

God søndag!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Højtlæsning på Mangaplaneten

Det japanske mangaunivers kraftfulde energi slår gnister og det ofte i situationer, hvor man er mindst forberedt, men så måske også mest åben og modtagelig.

Det var ikke på Komiketto, mangaflippernes herligt kaotiske tegneseriemekka. Og det var ikke på reolerne i de japanske tegneseriebutikker, hvor de gode historier meter efter meter indbyder sørøveren til skattejagt.

Nej, det var på en sommerdag i Inokashira Kōen i Kichijōji, en stemningsfuld bydel i den vildtvoksende organisme also known as Tokyo, Japan. Parken er et dejligt rekreativt åndehul komplet med grønne træer og andedam samt det gøgl og gademusik, der jo hører med, når det er sommertid.

I disse stemningsfulde rammer kan man nemlig opleve en ung fyr, der underholder de forbipasserende med intet mindre end mangahøjtlæsning. Der er ingen faste pladser i dette specielle teater, men der er dog fire små skamler af den særlige slags, som man bruger på de japanske badeanstalter. Og vi blev sat ned, og vores mangaperformer bad os vælge blandt et ganske stort udvalg af de mest kendte mangaudgivelser i Japan.

Det lange sorte hår og skæg, den sorte ansigtskrigsmaling og så de store briller fungerer ganske godt som blikfang, men det er under overfladen, at parkens mangaoplæser har sin absolutte styrke. Det er i stemmen.

 Malmfuldt cool, sprang stemmen ud og ind af taleboblerne og gav liv og nærvær til de ikoniske figurer på de slidte sider, og fortællingerne fløj på en tillidsvækkende luftstrøm af ord og billeder. De japanske lydord, altid mejslet ud i katakanategnets kantede form, eksploderede af og til i ørene på os, men sikkert blev vi alligevel ført igennem et lille hjørne af mangauniversets mange krinkelkroge, godt hjulpet af en behandsket hånds manende pegefinger

Vi fik to oplæsninger og kvitterede med tak – og et symbolsk beløb, for det kan umuligt være andet.

Doraemon og Galaxy Express 666 bliver aldrig de samme igen – de bliver bare bedre.

 

Højtlæsning på Mangaplaneten

 

 

 

 

Postkort fra Mangaplaneten

Der har været stille på bloggen. Men inden så længe, så bliver der transmitteret igen fra den japanske tegneseries sprælske univers. Jeres mangablogger fulgte sin udlængsel og foretog en rejse ud i sommerlandet på Mangaplaneten, hvor han blandt andet hilste på en gammel ven.

Håber vi ses til et forhåbentligt spændende efterår med masser af manga!

 

 

 

Og vinden rejste sig

 Nærværende blog beskæftiger sig jo primært med manga og tegneseriemediet, men Miyazaki Hayao er aktuel med sin, måske, sidste film, og hvorfor så ikke også fejre højtiden med en tur i biografen.

Den legendariske filmskaber har jo før bebudet, at nu var tiden kommet til at trække stikket, hvilket han i øvrigt roligt kan gøre - især med en film som "Når vinden rejser sig".

Miyazaki  Hayao har, ikke overraskende måske, fået en del opmærksomhed i de landsdækkende medier, hvilket er fuldt fortjent. Filmen skuffer da heller ikke på nogen måde, tværtimod tror jeg faktisk, at det bliver den bedste oplevelse, jeg får med den geniale japaners fantastiske univers.

Det er en poetisk og magisk rejse i et lille stykke Japanhistorie oplevet gennem  flybyggeren Jiro Horikoshis runde briller, hvor drøm og virkelig på smukkeste vis følges af.

Samtidigt er det en meget barsk fortælling, som, det til trods, efterlader nærværende blogger med oplevelsen af, at "Når vinden rejser sig" ikke bare er er en filmisk perle, men også en omfavnelse af selve livet.

Jeg vil ønske jer en rigtig god påske!



Jernmanden!

I dag er det 10 år siden at Mitsuteru Yokoyama forlod Mangaplaneten, og det skal naturligvis markeres.

Mitsuteru Yokoyama er nok bedst kendt for Tetsujin 28 - Go, som medvirkede til at kickstarte hele Mecha genren indenfor anime og manga.

Han var alle tiders mangategner og vist en værre hellraiser. Hans hobby var heste - og hestevæddeløb. Han røg og drak, og det virker som om, at han stod ved det og tog sine laster alvorligt. Ifølge hans hjemmeside kunne han nemlig drikke en flaske whisky og 7 - 8 øl om dagen og ryge 70 cigaretter.

D. 15. april 2004 bragte man på BBC News overskriften: "Fire kills manga artist". Brandvæsnet mente at en tændt cigaret,ved sengekanten i mangategnerens hjem,var skyld i, at der udbrød brand. En sådan omgang med ild kan ikke være andet end uansvarlig, og det fik da også fatale konsekvenser. Samme aften døde Yokoyama nemlig af sine brandsår på hospitalet

Man kunne have ønsket sig en bedre og mere fredelig afsked med livet for Mitsuteru Yokoyama. Som mangafan kan man heldigvis glædes over det værk, der står tilbage og for altid vil skinne som en lysende stjerne.

Godt Nytår!

2013 lukkede og slukkede med et brag, hvilket også betyder at Alle tiders manga kan fejre to års fødselsdag. Det har været endnu et godt år på Mangaplaneten. Det forgangne år gav undervejs flere besøgende end forventet, hvilket jeg naturligvis kun kan være glad for.

Som nævnt andetsteds, så synes jeg ikke blogformatet er så egnet til længere og dyberegående tekster, hvorfor posterne på nærværende blog må opfattes som indspark, der forhåbentligt kan få læseren til nysgerrigt at kaste sig over de omtalte tegneserier.

Billedmaterialet har været sparsomt, hvilket er noget, jeg vil bestræbe mig på at rette op på i det kommende år. For jeg satser meget på at bloggen har en fremtid, og det betyder blot, at jeg fra starten ikke har haft andre intentioner med nærværende blog end at dyrke min hobby, som er at læse japanske tegneserier og skrive om dem efterfølgende.

Jeg glæder mig uden tvivl rigtig meget til indeværende år og synes faktisk, at det er et spændende program, om vi så når det hele – ja, det må tiden vise.

Indledningsvis så var Julemanden i den grad forbi Mangaplanten, og der var flotte gaver. Det drejer sig om Tetsujin 28-gō af none other than Yokoyama Mitsuteru, og jeg  ser frem til det første af de 10 album, som venter på reolen.

Så kunne man næsten ikke ønske sig mere i december, men minsandten om ikke, der var en pakke mere under træet. Som den store overraskelse lå nemlig The Returning Salesman af Fujiko Fujio A, som vi på en måde har beskæftiget os med tidligere på året, omend det ikke er så synligt, da historien bag kunstnernavnet er lettere krøllet, men det vender vi tilbage til i det kommende år.

I 2014 regner jeg med omsider at få læst Tanku Tankurō af Sakamoto Gajō. Tanku Tankorō udkom første gang i 1934 og umiddelbart kan man vel godt mene, at han er gået hen og blevet den første af mange robotter i det japanske tegneserieunivers.

Vi  skal kigge ind hos en anden mellemkrigstidmangategner, og det er  Suihō Tagawa, der med universet omkring hunden Norakuro har skrevet sig ind i den japanske mangas sprælske historie.

Efterfølgende  skal vi med tidsmaskinen tilbage til før Yokoyama Mitsuteru, Ōshiro Noburo, ja før The God of Manga Osamu Tezuka, for der var nemlig et før, selvom det kan være svært for mange at tro på. Jeg er, med andre ord, spændt på at stifte bekendtskab med Katsuishi Kabashima og hans Sho- chan no Bōken, som de heldige japanere kunne læse i 1920ernes første år.

Intet mangaår uden Tezuka alligevel, så inden året er omme, har jeg forhåbentlig også læst storværket Adorufu ni tsugu.

Nedenstående er et lille stemningsbillede fra min reol, hvor Daruma står vagt om de gode historier.

 

 

Godt nytår med gamle manga!