Det Herrens år 1944 varslede omsider begyndelsen på enden
for de krigsførende magter.
Tyskland ikke bare håbede på et mirakel. Okkulte nazister
forsøgte helt konkret at hidkalde mørke kræfter fra det hinsides. Dette stykke
tegneseriehistorie er godt beskrevet af Mike Mignola og John Byrne i Hell Boy: Ondskabens Frø, som jeres
mangablogger varmt vil anbefale.Ligeledes arbejdede Japan, desperat, på at vende krigslykken ved at skabe et supervåben - en gigantisk robot. Det lykkedes imidlertid den amerikanske efterretningstjeneste i tide at afsløre projektet og, ikke mindst,at lokalisere den ø, hvor et hold specialister, ledet af en professor ved navn Kaneda, arbejdede på konstruktionen af robotten. Deres hovedkvarter og base blev efterfølgende (i juli måned 1944) udsat for et massivt angreb, hvor 50 B24 flyvemaskiner tæppebombede øen, og teamet bag Kaneda måtte sande, at deres arbejde og indsats endte med at være til ingen verdens nytte.
Men drømme kan man jo ikke skyde i grus og i skyggen af projektets rygende ruiner lover Kaneda og hans assistent, videnskabsmanden Shikishima, at de vil være tro mod deres mål. Der går ti år før de indfrier deres løfte til hinanden, men da har de også skabt den uovervindelige robot Tetsujin 28 Go.
Det er safe at sige, at selvom historien om robotten
udspringer af krig og ufred, så blev den aldrig det supervåben, som det
oprindeligt var meningen. I stedet bruges Tetsujin 28 Go i dag til at bekæmpe
kriminalitet og sikre freden.
Og det er begyndelsen
på et alle tiders mangaunivers, hvor robotten er den futuristiske søjle, hvorom
alting drejer, og den er skabt af ingen ringere end Mitsuteru Yokoyama, og ham
er vi slet ikke færdig med her på planeten!
Hvis man som jeg, har sådan et lidt diffust forhold til Japan og den umiddelbare efterkrigstid, kan jeg meget anbefale Ayako af Tezuka: https://en.wikipedia.org/wiki/Ayako_%28manga%29
SvarSletJeg vidste ikke hvad jeg gik ind til, da jeg begyndte på den, men den er simpelthen noget af det grummeste jeg nogensinde har læst. En familiekrønike, som er er meget spændende og realistisk - og meget grum. Der er - meget - langt mellem de rare mennesker, men den er virkeligt spændende og oplysende.
Hej Bjørn!
SletTak for din kommentar og din anbefaling. Jeg læser meget gerne Tezuka, og er faktisk lige begyndt på Adorufu ni Tsugu, som tager sin begyndelse i tiden før krigen.